Fang en torsk på havet om vinteren

    Torsk

    Når man tager på torskefiskeri, gælder det om at komme ud på dybt vand. Over alt i landet sejler gamle kuttere ud på torsketure, og sjældent sejler de tilbage i havn uden torsk ombord. Se liste med kuttere her. En kuttertur er utrolig hyggeligt, og der er altid masser af tid til at udveksle erfaringer og røverhistorier under dæk på vej til fiskepladsen.

    Torskefiskeri med pirk

    Havfiskeri efter torsk er tungt fiskeri. Torsk opholder sig langs bunden, og det er selvfølgelig der man skal fiske. Det kræver tunge agn, tykke liner og stærke stænger. Torskefiskeri foregår typisk det ved hvad man kalder “pirkefiskeri”. En pirk er et meget tungt blink som fires lodret ned fra bådsiden indtil den når bunden, hvor man så med bløde bevægelser får pirken til at “hoppe på bunden”. Størrelsen på pirken afhænger af strømforhold – den skal være tung nok til at komme ned på bunden. I strømstærke vande er det ikke unormalt at man har pirke på 300 gram. Pallex Speedy XL PirkDet sætte selvfølgelig krav til udstyret. Havfiskeri efter torsk foregår med specielle pirkestænger som er meget kraftigere end almindelige fiskestænger. Mange turbåde har stænger ombord, men har de ikke, er det ikke nødvendigt at købe en pirkestang, hvis man da har en nogenlunde stærk almindelig fiskestang. Det man gør, er simpelthen, at man kun tager den ene halvdel af sin fiskestang med. Her er der selvfølgelig tale om den ende hvor hjulet sidder og som er tykkest. På den måde vil din normale fiskestang fungere som et fint alternativ til en rigtig pirkestang. Havfiskeri efter torsk stiller også større krav til både hjulet og linen. Hjulet må gerne være kraftigt, men et klasse 2000 hjul kan godt klare opgaven (læs artiklen: godt i gang). Ønsker man at fiske meget på havet skal man dog nok overveje at anskaffe sig et kraftigere hjul. Linen skal også være tykkere, og gerne med en brudstyrke på den gode side af 10 kg. Når man fisker så tæt på bunden, skal man regne med, at krogen sætter sig fast og i sådanne situationer, er det rart med en tyk line, så man ikke mister sin pirk. Derudover er det vigtigt at have nok line på hjulet, så man kan nå helt ned til bunden. Heldigvis har mange turbåde i dag fiskegrej man kan leje forholdsvis billigt. Valg af pirk til torskefiskeri er en hel religion. Nogle sværger til kulørte pirke, mens andre foretrækker mere afdæmpede farve såsom sølv og guld. Det er svært at sige om farven på pirken overhovedet spiller en rolle, det vigtigste er uden tvivl at komme ned på bunden med din pirk. Derfor bør fokus ikke så meget være på farven på pirken, men mere vægten og linen. Valg af pirk kan sammenlignes med at vælge farve på en bil, og handler mere om præferencer end effektivitet. Mange sværger dog til røde pirke i vinterhalvåret, men dermed ikke sagt at andre farver ikke fanger fisk.

    Ophængere til torskefiskeri

    Mange vælger at sætte en såkaldt ophænger foran deres pirk når de fisker torsk. En ophænger er en ekstra krog ofte Ophænger til torskefiskerii form af en blæksprutteimitation, som giver en ekstra chance for fisk på krogen. Det kan være en god ide at bruge en ophænger, da man på den måde giver torsken flere valgmuligheder for at bide på under havfiskeri. Hvis torsken ikke vil tage din pirk, kan det være at den vil tage din ophænger som repræsenterer noget helt andet end den store pirk. Fisker man med ophænger, vil der også være mulighed for mere end én torsk på krogen ad gangen. Ofte opholder torsken sig i store stimer, så når man har fundet dem gælder det om at være klar og få hevet nogle fisk ombord inden fiskene forsvinder igen.

    Jigfiskeri efter torsk

    En jig er en gummifisk, som monteres med en krog med blyhoved, som fiskes tæt over bunden. Jiggens Jig - torskgummikrop bevæger sig særdeles lokkende i vandet, og dens relativt lettere vægt gør den mindre anstrengende at fiske med. Vil du vide mere om jigfiskeri efter torsk. anbefaler jeg, at du besøger denne side, da jeg skal være ærlig og indrømme, at det ikke er et fiskeri, jeg har bedrevet så meget selv.

     

    Tags:

    • Show Comments (0)

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    comment *

    • name *

    • email *

    • website *

    Sponsor

    ads

    You May Also Like

    Fladfiskeforfang

    Man har i mange år brugt et fladfiskeforfang til at fange fladfisk. Men fladfiskeforfangene ...

    Claus Enggaard Pedersen

    Torskefiskeri i december

    December er en god måned for torskefiskeri. På denne årstid bevæger mange torsk sig ...

    Sildefiskeri – Fang flere sild fra mole, havn og båd

    Indhold1 Historien om sild2 Hvor og hvornår fanger man sild?3 Sildefiskeri – Hvordan?4 Sildefiskeri ...

    Fiskegrej udsalg preloader