Sildefiskeri – Fang flere sild fra mole, havn og båd

Historien om sild

Danmark har stolte traditioner når det kommer til sildefiskeri. I gamle dage var silden en vigtig eksportvare og kilde til næring for mange danskere. Konserveret på den rette måde, kunne sildene holde sig længe, og var et sandt spisekammer langt ud i fremtiden. Selvom vi i dag har mange andre og vigtigere eksport og fødevare kilder, er sildefiskeriet stadig noget man kan bedrive med stor succes.

Hvor og hvornår fanger man sild?

Som udgangspunkt kan sild fanges over det meste af landet. Så længe der er en havn, mole eller dybt vand tæt under land, kan du komme indenfor kasteafstand af store sildestimer. Én by er dog om nogen lig med sildefiskeri, og det er Hvide Sande. Der afholdes der hvert år i april Sildefestival. Det kan være svært at få en plads på havnen under festivalen, men det er en sjov oplevelse at gå rundt og kigge i lystfiskernes spande, som er fyldt til randen med dejlige sild.

Sildefiskeri – Hvordan?

Når man fisker efter sild, skal man bruge en fiskestang. Mange steder hvor man fisker efter sild, er det ikke nødvendig med lange kast, og derfor kan man som regel nøjes med en hvilken som helst fiskestang. Er lange kast nødvendige skal man gerne have en stang med en hvis længde og gerne over ni fod.

Sildefiskeri foregår med et såkaldt sildeforfang som er fire-seks kroge med lokkende selveffekter, monteret foran en kastepirk eller bly. Lige nu kan du få det til kun til kun 14.95 her
Sildefiskeri fra mole eller havn foregår ved at sildeforfanget kastes ud til hvor sildene er, og hales ind med små nøk med stangspidsen. Fra båd er det ikke i samme grad nødvendig at kaste sildeforfanget, men man kan derimod nøjes med at sænke det ned langs bådsiden.

Når man sænker det ned langs bådsiden, starter man som udgangspunkt med at lade det synke helt ned til bunden. Herfra arbejder man stille og roligt forfanget op igennem vandsøjlen, indtil sildene er lokaliseret. Dybden skrives bag øret, så man hurtigt kan komme ned på den rigtige dybde næste gang.

Fælles for sildefiskeri fra båd og mole er det at det er vigtigt ikke at lave for kraftige bevægelser når silden har bidt på. For det første risikerer man at rive krogen ud af sildens mund, og for det andet vil man ofte opleve at når én sild har taget krogen, vil andre sild følge trop. Bevar derfor tålmodigheden, og giv dig selv mulighed for et “fuldt hus”.

Sildefiskeri forår

Men hvornår foregår sildefiskeri? Det er selvfølgelig ikke kun under Sildefestivalen at der kan fanges sild. Sildefiskeri i foråret herhjemme starter i marts og slutter som regel i slutningen af april. Nogle år kan man dog have held med sit sildefiskeri helt hen i juni, men der er det knap så store sildestimer man kan forvente at støde på. Det er heller ikke kun i Hvide Sande man kan fange sild. Havne som Aalborg, Kolding, Odense, Randers, Vejle, Århus og en lang række andre havne rundt om i landet, kaster hvert år masser af sild af sig, så der venter masser af gode oplevelser med sildefiskeri på dig derude i det dejlige danske forår.

Efterår og vinter

Om efteråret fisker man efter den noget større stavsild (høstsild) som ankommer i september og kan fanges helt frem til jul. Man kan kende forskel på forårssilden og høstsilden, ved at høstsilden har en række mørke pletter ned langs siden. Derudover er den typisk også noget større, og noget federe end dens fætter forårssilden. På billedet nedenunder ses høstsilden mørke prikker tydeligt.

Disse sild har sommeren og efteråret igennem spist sig store og fede og udgør derfor en god mulighed for et solidt måltid. Vinterfiskeri efter sild er koncentreret på det lidt dybere og varmere vand. Det betyder at sildefiskeriet om vinteren forholdsvist foregår fra båd. Om foråret derimod kan sildene fanges fra havne og moler.sildefiskeri - sildeforfang

Da sildefiskeri om vinteren som oftest foregår fra båd, er det nødvendigt med kraftigt grej. En ni-fods spinnestang med kastevægt op til fyrre gram og tilsvarende stærk line, må betegnes som et minimum.

Af agn anvendes et helt normalt sildeforfang, som kan købes hos alle grejforhandlere for under en tyver. I sildeforfangets blinklås fastnes en pirk tung nok til at kunne komme ned igennem vandet til sildene. Om vinteren er silden i højere grad inaktive, og kan være sværere at få til hugget end i for- og efteråret. Når de samler sig på de dybere steder, udgør de desuden et let bytte for den meget vinteraktive torsk.

Derfor bør man altid supplere sit sildeforfang med en torskepirk om vinteren i modsætning til sildefiskeriet i for- og efterår hvor man anvender et kastebly. Læs mere om torskefiskeri om vinteren.

Fiskegrej til sild fremhævet i denne artikel

Køber du dit fiskegrej hos lystfisk.dk støtter du fang-en-fisk.dk – Lystfisk har prisgaranti, så du er sikker på gode priser.


Sildeforfang

Sildefiskeri – Fang flere sild fra mole, havn og båd
3.7 3 votes

Skriv et svar