Rovfisk under tøflen – Den planteædende makrel

    “Skat, skal vi ikke prøve med noget sundere i aften?” Spørgsmålet kommer insinuerende fra min kæreste, som mener, at det er ved at være tid til at skifte hovedbestanddelen af aftenens måltid ud med noget sundere og grønnere. Bevares, jeg kan godt lide sund mad, og tilhører ikke gruppen der skeptisk, og med afsky printet over hele fjæset, kaster blikke efter grøntafdelingen i supermarkedet. Salater er dejlige, og krydret med lidt bacon smager det himmelskt. Nu tænker du nok; hvorfor så meget salatsnak på en fiskehjemmeside? Fair nok, det er et helt legalt spørgsmål, men parallellerne imellem den salatspisende mig og den sortstribede torpedofisk, makrellen, er tilsyneladende slående.

    MakrelMakrelfiskeri er forholdsvist nyt for mig. Det hele startede for et par år siden med en cykeltur på Aarhus havn, hvor jeg så lystfiskere med deres lange stænger, og næsten ligeså lange makrelforfang, fylde spande med friske makreller – det så vildt sjovt og også vildt let ud! Oplevelsen tændte en gnist i mig, og efter et hurtigt smut forbi grejhandleren stod jeg næste dag helt grøn på stribe med de garvede makrelfiskere på havnmolen. Jeg har fisket det meste af mit liv og havde fiskestang og hjul der sagtens kunne modstå en gang makrelkamp, så jeg følte mig godt beredt. Det skulle også vise sig at være en success og jeg tog veltilfreds hjem og spiste makrel  til aftensmad. Og det var ikke sidste gang jeg fik frisk makrel den sommer.

    Lunefuld makrel

    Enhver makrelfisker kan skrive under på, at makreller er meget lunefulde. Vind og vejr skal helst være helt rigtig, og selv der kan makrellerne drille. Det oplevede jeg på egen hånd på adskillige fisketure i sensommeren efter min gode start. Som sagt oplevede jeg fine fangster tidligt på sommeren, og makrellerne indfandt sig i store stimer, og bed lystigt på krogen. Det var ikke ualmindeligt at få mere end én makrel på land ad

    gangen. Piben fik dog en væsentlig anden lyd senere på sommeren. Makrel var der stadig masser af, og de var tilmed blevet meget synlige. Man kunne uden problemer spotte makrelstimerne på 100 meters afstand, når de svømmede i flot formation langs kysten. Spændingen nåede bristepunktet, når de kom indenfor kasteafstand. Man følte man kastede sit blink og makrelforfang ned midt foran scenen agnet med en kold øl på makrellernes Roskilde Festival – nu skulle der makrel på land!

    Kastet bliver lagt fint ud foran stimen, med håb, nej, forventning, om at der bliver fuldt hus. Ingenting! Nyt kast lagt perfekt ud lige foran den kæmpe stime for ikke at skræmme dem. Ingenting! Hmmm! Nu var gode råd dyre. Der er tydeligvis masser af makrel lige ude foran mig. Jeg kan se dem svømme rundt helt oppe i overfladen, men de bider ikke på hverken mit blink eller makrelforfang.

    Dagen går, og jeg observerer stime efter stime svømme mindre end ti meter fra mig. Det er et fascinerende syn, men også en smule frustrerende da jeg følger makrelfisker ABC’en til perfektion. Efter adskillige timer indså jeg, at jeg ikke kan få dem til at bide, og derfor tog jeg stangen under armen, og begav mig hjem igen – ingen nem beslutning når hundrede, hvis ikke tusindvis af sommermakreller svømmer rundt indenfor kasteafstand. På den efterfølgende tur oplever jeg samme mærkelige optræden fra makrellerne. Masser af makrel indenfor kasteafstand, men tilsyneladende ingen bidelyst – overhovedet!

    Vegetarisk rovfisk

    Denne adfærd har jeg efterhånden observeret en del gange, både i sommeren 2013 og 14. Først på sommeren, efter makrellerne har indfundet sig, opfører de sig “som de skal”, og kan fanges på traditionel vis med enten forfang eller agnfisk. Som sommeren går skifter makrellerne adfærd og bevæger sig op i overfladen, hvor de kredser rundt fuldstændig uinteresseret i alt man kaster efter dem. Men hvad er det makrellerne laver, når de svømmer rundt i overfladen? Jeg er ikke den eneste der har stillet mig selv det spørgsmål, og svarene er forskellige. Fokus er skiftet fra føde til reproduktion. Makrellerne guffer rejeæg. Teorierne er mange.

    Jeg gjorde mig en interessant observation den 27. August hvor en stime makreller provokerende svømmede rundt lige ude foran mig på molen. Se videoen.

    Makrellerne så ud til at forgribe sig på en bunke af flydende tang. Som det ses i videoen angriber de nærmest i flok tangbunken igen og igen. Denne adfærd fortsatte indtil der ikke var mere tang, og mere så jeg ikke til makrellerne den dag. Denne oplevelse har sat nogle tanker igang, for hvorfor var det at en kødædende fisk som makrellen, pludselig gentagende gange gik til angreb på en flydende bunke tang? Gemte der sig småfisk eller andet spiseligt i tanget? Hvis det er grunden, forklarer det dog ikke hvorfor, at makrellerne ikke bare spyttede tanget ud, når de havde suttet det rent for småfisk eller æg.

    Hvis disse sensommer makreller har skiftet fokus fra småfisk til tang, forklarer det, hvorfor de er uinteresserede i gængse makrel agn. Og hvis makrellerne ikke er interesserede i de småfisk et makrelforfang imiterer, men derimod noget flydende tang, er det vel netop det os lystfiskere skal prøve at imiterere. Og det findes der mange måder at gøre på. Her kan makrelfiskere passende finde inspiration hos multefiskere, som ofte har en grøn flue for enden af forfanget. Den grønne flue imiterer nemlig tang godt nok til at multen lader sig narre, så hvorfor ikke også makrellen?

    Måske er det bare mig og mine nærmest konspirationstendenserende teorier, eller måske er der noget om snakken – makrellerne er kommet under tøflen og gået over til grønt. Formentlig bare det første. Men én ting er sikkert, og det er, at jeg næste år vil afprøve min teori i praksis og fiske efter disse uinteresserede sensommermakreller, som var de hipstere på en rawfood restaurant. At fiske er langt hen ad vejen at eksperimentere, og det er hvad jeg har tænkt mig at gøre.

     

    Har du også oplevet denne mærkelige makrel opførsel? Hvad er din teori? Og får jeg held med mit makrel eksperiment? Jeg vil meget gerne høre din mening.

    Tags:

    • Show Comments (4)

    • Avatar
      Kingo

      Jeg har lige oplevet det samme ved Tuborg havn. Masser af store stimer makrel i overfladen – de tonser rundt langs sten molerne – frem og tilbage. De stikker munden op i overfladen og ser ud Til at spise noget – der ser dog ikke ud til at være noget. Jeg kaster og kaster til dem -!uden den mindste interesse af blink eller forfang.
      Fascinerende skue for alle tilskuere – en anelse frustrerende for mig 😉

    • Avatar
      Kenny

      Har fisket Makrel i en del år efterhånden, det er en helt naturlig adfærd som Makrellen får når hanner og hunner sammen søger op i overfalden og leger spreder rognen og sæden sammen. =0)

      Samme gør Sild også, har jeg også observeret i Kalundborg havn, og de gør på samme måde med hvidt åbne munde, de køre så bare nedefra og op imod overfladen når de gør det.

      Og bare rolig, de er stadig Makrel og Sild under dem som leger, som du ikke kan se, men godt kan fange. Har jeg gjort mange gange selv også. Bare ta det som et godt tegn, at de viser sig sådan. =0)

    • Avatar
      Simon Sørensen

      Oplevede det samme sidste år på Langelinie. De lader til at svømme med åben mund og filtrere et eller andet. Bide gad de ikke men dog fik vi enkelte nederst i stimen.

    • Avatar
      Johnny Hagstrøm

      Jeg oplevede det samme i Horsens havn for et par dage siden, en kæmpe stime cirklede rundt med åbent gab, og uanset hvad jeg kastede efter dem af blink, forfang, ja sågar en lille wobler prøvede jeg med, intet hjalp, en times tid gik, og jeg havde nået bunden af grejkassen, da jeg fik en ide.
      Jeg lavede et hurtigt setup med et flåd, 50cm line, en lille tre krog (Jeg mener at det var en størrelse 3-4 stykker), et lille bitte stykke sild, der lige netop kunne nå til at dække 2 af krogene, og sidst et par hagl ca midt mellem flåd og krog.
      så kastede jeg ud, til hvor stimen var på vej hen, og en halv meter før de foreste ramte der hvor mit flåd stod, begyndte jeg at trække ind, lige en my langsommere end makrellerne svømmede, og vupti, 12 fine flotte makreller på 35 min.
      Hvorefter jeg pænt pakkede sammen, nu er fryseren fuld af makrel. 🙂

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    comment *

    • name *

    • email *

    • website *

    Sponsor

    ads

    You May Also Like

    Fang en fladfisk på havet om vinteren

    Havfiskeri om vinteren er andet end torskefiskeri. Selvom vinteren ikke er højsæson for fladfisk, ...

    vinter havørred

    Havørredfiskeri om vinteren – kysten

    Havørredfiskeri om vinteren kan være en ørkenvandring, og man skal være indstillet på at ...

    Claus Enggaard Pedersen

    Torskefiskeri i december

    December er en god måned for torskefiskeri. På denne årstid bevæger mange torsk sig ...

    Fiskegrej udsalg preloader