Spinnere

SpinnereVælg den rigtige spinner

Ved første øjekast ligneren spinner måske ikke noget en fisk ville være interesseret i. En ståltråd med en trekrog i den ene ende, noget bling bling i midten og et metalblad på toppen. Det ligner i hvert fald på ingen måde nogen fisk’s byttedyr. Alligevel findes der ikke den rovfisk der ikke vil klappe tænderne om den rigtige spinner fisket med den rette fart og i den rette dybde. Og den rigtige spinner med streg under rigtige. For der er nemlig forskel på spinnere til de forskellige fisk. Det gælder både farve, størrelse og vægt og udformning der afgør hvor dybt spinneren går i vandet.

 

Spinnere til put and take

I put and take søen må dine spinnere genre have godt med farve på. Gule og grønne farver er tit det helt rigtige valg i put and take søen. Størrelsen må også gerne være i den lave ende. Typisk er spinnere i størrelse 2 et godt valg i put and take søen, men på nogle dage kan det godt betale sig at gå helt ned i en størrelse 1.

 

Spinnere til havørred

Fiskeri efter havørred med spinner er som oftest noget man forbinder med åfiskeri. Men der er ikke så få der anvender spinnere på kysten også – og det med stort held. Jeg vil dog her beskrive de spinnere du skal bruge i åen. I åen skal spinneren helt ned til bunden. For at den bedst og hurtigst kommer det, skal du vælge nogle der er en smule størrere end i put and take søerne. Fisker du i en mellemstor å (2-5 meter bred) med normal vandstand, skal din spinner være enten størrelse 3 eller 4 alt afhængig af hvor meget vand der er i åen, og hvor dyb den er. I de større åer (+5 meter bred) kan du med fordel bruge de såkaldte kondom spinnere eller FC spinner, der adskiller sig fra de traditionelle ved at have en aflang og tung krop, der gør den bedre at kaste med, samt får den ned i dybder normale spinnere har svært ved. Som sagt handler det med spinnere til åen om, at vælge en der kommer helt ned til bunden. Her kan man gøre sig nogle overvejelser angående formen på både kroppen og bladet på spinneren. Jo bredere bladet er, jo højere vil din spinner bevæge sig i vandsøjlen. Jo mere kompakt og tung kroppen er, jo dybere vil din spinner gå. Vælg derfor gerne en spinner uden et kæmpe blad, og med en krop der er kompakt. Et andet godt tip er at du skal vælge en spinner med kobberblad til grumset vand, og en med sølvblad til klart vand.

 

Spinnere til laks

Laksefiskeri foregår i de store danske åer, og kræver kraftigere grej og større spinnere end til havørred i åen. Det betyder at din spinner skal være i størrelse 4 eller over, og efter manges mening er de bedste såkaldte kondom (FC) spinnere, der går dybere og kaster længere end en almindelig spinner. Når du går med spinner efter laks, findes der en god tommelfingerregel om at du skal fiske nedstrøms indtil maj og opstrøms efter maj. Det er primært pga. vandtemperaturen, der først i maj stiger til grader der gør laksen aggressiv, og derfor hugvillig på en opstrøms fisket spinner, der kommer ned mod laksen i høj fart.

 

Gedde spinner

Til geddefiskeri med spinner findes der en lang række specielt designede spinnere med ekstra lokkende fjer på krogen. Disse udgaver er ikke anvendelige til andre fiskearter primært pga. deres størrelse, der er meget større end almindelige spinnere. Geddespinnere er udover de ekstra lokkende fjer også tit udstyret med mere end ét spinnerblad, der giver spinneren ekstra liv i vandet, samt en grødebeskytter der gør at du ikke hænger fast i åkander og andre ting du skal fiske så tæt på som muligt.

 

Spinnere til aborre