Makrel

  • Sæson: Makrelsæsonen starter tidligt på sommeren ved de jyske vestkyster, og breder så gradvist til hele landet. Sæsonen slutter igen i August.
  • Størrelse: Makrellen fanges typisk i størrelser omkring 25 cm. De første makreller der rammer landet er ofte større end dem der ankommer senere på sommeren.
  • Mindstemål: 30 cm i Nordsøen herunder Limfjorden og Ringkøbing Fjord. 20 cm i Skagerak og Kattegat.
  • Udseende: Som den lynhurtige fisk makrellen er, er dens krop perfekt aerodynamisk formet.
  • Farve: Makrellen er kendetegnet ved sin grøn/sorte ryg og sølvblanke bug.
  • Føde: En makrel er en glimrende jæger, og kan sin fantastiske fart, fange stort set alle slags småfisk og krebsdyr.
  • Levesteder: Om vinteren opholder makrellen sig på dybt vand vest for Irland, hvor den står helt stille uden at tage føde til sig. Når foråret banker på døren, vågner makrellen, og begynder vandringen mod gydevandet. Det er her de kommer til Danmark, hvor de første ankommer i juni. Langs vore kyster gyder makrellen inden den i efteråret vender tilbage til Atlanten for at overvintre.
  • Danmarksrekord: 3.052 gram fanget i Øresund i 2016
  • Fangsmetoder: Du kan fange makrel hele sommeren langs moler og kysten hvor der er render af dybt vand tæt under land. I efteråret kan du fange makrellerne på dybere vand, så her har du brug for en båd. Makreller fanges som ofte på makrelforfang, blink eller på mede.

Hvis du har fået mod på at fange makrel, anbefaler vi at slå et smut forbi siden om makrelfiskeri. Der kan du læse meget mere om hvilket fiskegrej du skal bruge til makrel, hvordan du bærer dig an med at fange dem, i hvilket vejr dine chancer er bedst og til sidst et par gode tips.

Makrel sæson 2019

Makrellen er en udpræget sæsonfisk, der primært fanges om sommeren. Når der er makrel i vores farvande er der ofte MANGE makreller, da det er en stimefisk, der gerne optræder i store stimer. Derfor er det også utroligt vigtig at have en finger på pulsen, og fiske når makrellerne er der.

Advertisement

For at hjælpe dig med at fiske når dine chancer er størst, scanner vi dagligt nettet for friske fangstrapporter. Du er også meget velkommen til at dele dine fangster nedenunder i kommentarfeltet.

Resultatet af vores scanning af fangstrapporter af makrel i hele landet, danner grundlag for makrelbarometeret nedenunder. Når vi rammer 100, topper makrelfiskeriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *