hornfisk

Nogle har glædet sig, andre har set frem til denne tid med blandede følelser. Hornfiskene er så småt begyndt at indtage vore kyster og gør livet svært for havørredfiskere, men spændende for dem som elsker at fange mange fisk. For hornfiskene er nærmest garanti for fangst! Selvom det helt store træk ikke er ankommet, er det netop nu at du kan fange de største hornfisk. De største er nemlig ofte de første. Det holdt også stik da jeg i sidste weekend var ude og fiske ved As Hoved. Selvom målet var havørreder, var det ofte hornfisk der kom først til min agn. Men når det er hornfisk i den størelse det var sidste weekend, kommer man hurtigt i tvivl, om det er en god havørred man har kroget. Et par sekunder inde i kampen, går det dog op for én, at det er en hornfisk og ikke en havørred, der stritter imod for enden af linen. Hornfisken kæmper nemlig som oftest med hovedet pegende op mod en, og knap så meget frem og tilbage som en havørred gør.

De første fangstrapporter er så småt også begyndt at indfinde sig på diverse fiskesider. Det er desuden et godt tip at holde øje med forskellige sider, for ordet om hornfiskesæsonen går hurtigt. Fangster.dk har endda et hornfiskebarometer, hvor der med jævne mellem tikker fangster ind. Og så snart fangster tikker ind flere gange i døgnet, ved vi, at hornfiske sæsonen 2015 for alvor er gået igang.

Mangler du et godt tip til at fange hornfisk, vil jeg foreslå at du tager et kig på min side om hornfisk i maj. Her finder du alt du behøver at vide omkring det at fange en hornfisk, og masser af tips til hvordan du giver dig selv de bedste forudsætninger.

Hornfiskesæson 2016 er gået i gang
Hvad synes du

Tags:

  • Show Comments (0)

Skriv et svar

Ads


You May Also Like

Havørredfiskeri forår

Forårs havørred og GoPro mødom

Min fiskebuddy og jeg havde sat hinanden stævne ved området omkring ydersiden af Vejle ...

Børsteorms flue

Børsteorm – Det er nu det sker

Rygterne går på, at havørredernes maver er fyldte med børsteorm. Det skulle selvfølgelig afprøves ...

Masser af fiskemuligheder i foråret

Foråret er lystfiskernes højtid. Ikke på nogen anden årstid er der så mange fiskearter ...

Close
preloader