Havørredfiskeri i åen om sommeren

    havørred fiskeri å
    Havørredfiskeri i åen er en kombination af snilde, teknik og taktik krydret med fantastisk natur og adrenalinrush. I min verden findes der ikke meget, der slår en aften eller tidlig morgen ved åen, hvor jeg ved at havørreden gemmer sig lige nedenfor mine fødder. Og de er der med statsgaranti, men de kan være svære at fange, og endnu sværere, og som oftest umulige, at se.

    Hvor lever havørreden?

    Som navnet antyder lever havørreden i havet. Havørredens liv starter dog i åen, hvor den udklækkes, og lever de første år, inden den er klar til at fortsætte sit liv i havet i jagt på større byttedyr.

    Når havørreder vandrer op i åen er det for at gyde. I åen lever den en sky tilværelse gemt under vegetation, brinker eller i åens dybe huller ude af syn for lystfiskere. Disse steder betegnes som “standpladser” og er hvor havørreden gemmer sig om dagen.

    Om natten bevæger havørreden sig væk fra sin standplads, og er dermed lettere at finde. Om natten er det derfor lettere at fange havørreden, men dermed ikke sagt at man ikke kan fange dem om dagen, men det kræver at man ved hvor havørreden er – dens standpladser.

    Havørredens standpladser i åen

    Havørreden står på den samme standplads hele dagen, og bevæger sig kun sjældent ud af sit skjul. Om natten bevæger den sig væk fra standpladsen i jagt på et nyt (og bedre) længere oppe i åen. Derfor kan man også være ret sikker på at der står en havørred på en oplagt standplads, for de gode pladser bliver taget først.

     Skjul

    Hvis du har læst lidt om havørredfiskeri i åen, har du garanteret hørt, at havørreden kan lide at have “tag over hovedet”. Med tag menes der alt som giver havørreden en fornemmelse af skjul. Det kan være brinker som strømmen i åen igennem årevis har udhulet til mindre huler, eller det kan være udhængende træer, siv eller buske. Herunder kan havørreden gemme sig og vente til det bliver nat, hvor den måske vil indstille sig på at finde en ny og bedre standplads.

    I videoen ses et sådant oplagt skjulested i form af et træ. Træet udgør en oplagt standplads da havørreden kan gemme sig under det og formentlig også stå i lå af strømmen bag rødderne. Læg også mærke til at havørreden ikke bider første gang spinneren hales forbi standpladsen. Anden gang, hvor spinneren kommer meget tættere på standpladsen, tager havørreden spinneren.

    Det beviser tydeligt, hvor vigtigt det er, at man kommer så tæt på havørredens standplads som overhovedet muligt. Mange havde måske gået videre til næste standplads efter et par kast, men jeg går først videre, når jeg har lavet to HELT perfekte kast, som præsenterer spinneren, lige præcis hvor jeg tror, havørreden står.

     Sving

    Finder du et godt og dybt sving, kan du være ret sikker på, at det holder havørred, og i nogle tilfælde også mere end én. I svingene er der ofte forholdsvist dybt, og havørreden kan stå og “trykke” sig mod bunden.

     Strømlæ

    Strømlæ finder havørreden til dels i sving men også bag grøde, sten eller rødder på bunden af åen. Det er pladser der er svære at affiske, men med lidt hiv og sving kan det lade sig gøre. Man skal kalkulere med at miste lidt endegrej, men sådan er det med havørredfiskeri i åen, hvis man vil give sig selv de bedste forudsætninger. Fisker man udelukkende i det frie vand, altså ikke omkring havørredens standpladser, er det meget svært at fange dem.

    Hvordan fanger man en havørred i åen?

    Der er mange forskellige måder at fange en havørred i åen. Det er lidt paradoksalt eftersom havørreden ikke indtager føde imens den opholder sig i åen.

    Grunden til at havørreden bidder formodes at ligge i, at den bliver meget territoriel, og vil til enhver tid forsvarer sin standplads. Det gør den ved at opføre sig aggressivt og jage alt som bevæger sig derind væk. Eftersom en havørred ingen arme har, bidder den istedet, og det er det vi udnytter når vi praktiserer havørredfiskeri i åen.

    Tænk HELE tiden “standpladser” når du dyrker havørredfiskeri i åen. Inden hver kast gælder det om at analysere åen, og forestille dig hvor havørreden kunne stå. Når du kaster gælder det om at få din agn så tæt på hvor du forestiller dig havørreden står.

    Her gælder det i første omgang om at have et præcist kast, men også om at udnytte strømmen i åen til din fordel. Hvordan vil strømmen og dit endeagn samarbejde for at føre agnen så tæt på standpladsen som oerhovedet muligt? Det er et spørgsmål du bør stille dig selv igen og igen ved dit havørredfiskeri i åen.

    Selvom havørreden ikke indtager føde i åen, har den, den første tid i åen stadig sine hugreflekser. Derfor kan nyopstegne havørreder være lettere at fange end de fisk som har opholdt sig i åen i længere tid.

    Havørred i åen spin

    Havørredfiskeri i åen med spinnestang handler om præcise kast og udnyttelse af strømmen i åen til at føre din spinner/wobler/blink så tæt på havørredens standplads som overhovedet muligt.

    Wobler

    Havørredfiskeri i åen med wobler har sine klare fordele i forhold til blink og spinner. Woblere som denne Rapala Original flyder, og det kan vi som lystfiskere udnytte, ved at lade strømmen føre wobleren henover fiskens standplads, inden man starter indspinningen.

    Som oftest bruger jeg en wobler som den på billedet. Mange bruger en led-delt en af slagsen, men jeg synes den har en tendens til at ligge sig på siden eller helt kæntre, når jeg fisker den på tværs af åen, hvilket wobleren i ét stykke ikke gør. Mange mener at den led-delte har en mere lokkende gang, men jeg har i mit havørredfiskeri i åen, ikke oplevet at havørreden ikke har villet bide på min wobler i ét stykke.

    Jeg er af den overbevisning, at kommer din wobler tæt nok på fisken, og formår den at provokere den i høj nok grad, skal fisken nok hugge. Og wobleren i ét stykke er altså bedre til at nå ned til fisken, hvis du spørger mig.

    Havørred på wobler
    Havørred fanget på Nils Master wobler

    Når jeg fisker med wobler i åen efter havørreder, gør jeg det næsten udelukkende nedstrøms – altså jeg kaster wobleren samme vej som strømmen løber. Når du står ved åen med spinnestang og wobler og kigger nedstøms, skal du holde øje med potentielle standpladser.

    Uanset om standpladsen er på din eller den anden side af åen, griber jeg det an på samme måde.

    Er standpladsen på den modsatte side (brink) kaster jeg wobleren ud så tæt på modsatte brink som muligt en meter foran standpladsen. Jeg lader den drive ca 70 cm og når wobleren er 30 cm foran standpladsen starter jeg indspinning og wobleren vil dykke og svinge ind mod min side af åen. Når wobleren har nået din brink, spinner jeg den stille og roligt ind og ligger an til et nyt kast.

    Jeg lægger kastet samme sted, men starter  indspinning 10 cm meter længere nede end sidste kast. Tredje kast lader jeg wobleren drive endnu 10 cm længere nedstrøms. Fjerde kast starter jeg først indspinningen helt nede ovenpå standpladsen.

    Jeg giver altså typisk hver standplads fire kast, hvor wobleren gradvist kommer tættere og tættere på hvor jeg tror fisken står. Ofte er det først i tredje eller fjerde kast at fisken reagerer, men af den grund tror jeg ikke at de to første kast har været spildt.

    Min teori er at disse to kast har været med til at tirre havørreden, og når så wobleren endelig kommer tæt nok på fisken, bliver det simpelthen for meget for den, og den hugger for at hævde sin standplads og skræmme den indtrængende wobler væk.

    Er standpladsen på din brink prøver jeg at få wobleren til at “slå ind” på brinken 30 cm før standpladsen i første kast, 20 i andet kast, osv ud fra ovennævnte teori.

    Jeg anvender typisk nedenstående flydende Rapala Original i orange. Er der meget vand i åen, og fornemmer jeg, at jeg skal længere ned i vandet for at finde fiskene, skifter jeg til en synkende. Metoden er stadig den samme som beskrevet ovenover, da wobleren kun  synker ganske langsomt, og man kan som regel stadig skimte den.

    Er vandet for grumset til at man kan se wobleren når den synker langsomt, kan man i stedet tælle. Princippet for mit havørredfiskeri i åen er det samme: det gælder om at tirre/provokere havørreden ved at få din wobler tættere og tættere på standpladsen.

    Rapala Original Wobler
    Rapala Original Wobler

    Spinner

    Jeg bruger meget ofte spinnere til havørredfiskeri i åen. Som oftest fisker jeg opstrøms, altså jeg kaster op imod strømmen.

    Spinneren har den fordel at den kan fiskes helt nede på bunden hvor havørreden står, og ved hjælp af stømmen og et godt kast, kan den fiskes helt ind under brinker og træer.

    Spinneren skal trækkes ind hurtigere end strømmen for at få bladet til at rotere, men heller ikke meget hurtigere. Jo hurtigere du fisker din spinner, jo højere vil den gå i vandet og ved havørredfiskeri i åen gælder det om at komme så dybt som muligt.

    Læs her om hvordan jeg fangede en drømmelaks på spinner.

    Derfor skal du kun lige nøjagtig trække din spinner ind hurtigere end strømmen. Ofte vil det være ganske hurtigt, da strømmen løber ret hurtigt specielt efter et godt regnfald.

    Og hastigheden på din spinner er også afgørende for dit fiskeri. Fordelen ved at fiske spinneren hurtigt er at havørreden får kortere tid til at tænk sig om, og derfor falder hugget ofte som en ren reflekst.

    Havørredfiskeri i åen med spinner er derfor en balancegang imellem hastighed og dybde. Det er to ting der modarbejder hinanden, og det gælder om at finde en gylden mellemvej. Langsomt nok til at spinneren går langs bunden, men stadig så hurtigt som muligt.

    Havørred på spinner
    Havørred taget på spinner

    Når jeg fisker opstrøms med spinner i åen, er det som regel med korte og præcise kast. Jeg starter jeg med at fiske potentielle standpladser ved modsatte brink.

    Når jeg kaster lader jeg altid spinnere synke et sekund eller to afhængig af dybden inden jeg starter indspinningen. Efter tre kast til modsatte brink, hvor jeg prøver at få strømmen til at føre spinneren ind under udhængende vegetation, fisker jeg typisk egen brink godt af.

    Når man affisker egen brik er det nemmere at komme helt ind under vegetationen og standpladserne ved at føre stangspidsen ned til vandet og “guide” spinneren helt ind tæt på potentielle standpladser. Som regel afslutter jeg affiskningen af et sted med et langt opstrøms kast. På den måde har min spinner været forbi det sted jeg bevæger mig imod. Gå nu opstrøms og gentag proceduren.

    Valg af spinner afhænger af størrelsen på åen jeg fisker i og hvor meget vand der er i den. I mindre åer (1,5 – 2,5 meter brede) vælger jeg en Mepps Aglia str. 3 i kobber. Den kan uden problemer komme ned i de dybeste huller, og så starter Mepps spinnere med at rotere, lige så snart du starter din indspinning.

    I større vandløb bruger jeg typisk str. 4 som er lidt tungere og dermed går dybere. Køb din Mepps spinner her og sørg for at bestille den rigtige størrelse.

    spinnefiskeri åen
    Mepps Aglia str 3 og 4 i kobber

    Blink

    Havørredfiskeri i åen med blink praktiserer jeg mest om morgenen. Blinket kaster en god silhouet imod den lysnende morgenhimmel, når den flakser rundt højt i vandet. Og blinket fisker jeg højere i vandet end spinneren.

    Blinket kan både fiskes op- og nedstrøms, men fungerer efter min mening bedst med skråt nedstrøms kast. På den måde bil blinket svinge ind over åen, og ofte lokke havørrederne ud fra sin standplads og hugge voldsomt på blinket helt oppe i overfladen.

    Blink til havørredfiskeri i åen skal gerne have en bred bæreflade for at komme op i vandet. Derfor vælger jeg flade og brede blink på 12-15 gram.

    Det er ikke nødvendig med lange kast, så vægten skal ikke alt for højt op, for eller vil blinket synke for hurtigt mod bunden. De seneste år har der oftest siddet en snapper for enden. Snapper blinket har en god bæreflade og en utrolig lokkende gang i vandet.

    Snapper
    Snapper

    Mede

    Denne ældgamle fiskeform er stadig en af de mest effektive til havørredfiskeri i åen. Når man fisker med orm kommer man helt ned til bunden hvor fisken er, og det er tilmed også forholdsvist let.

    Med prop

    Når jeg fisker med orm i åen, gør jeg det som oftest med prop. Set-uppet til havørredfiskeri i åen med orm er simpelt. Prop, et par splithagel 30 cm over krogen som agnes med to/tre orm. fiskedybden skal være ret dyb, så man kommer ned i selv de dybeste huller.

    Normalt plejer jeg at have 1,5-2 meter imellem prop og krog. Proppen kastes ud langs kanten af åen, således at den driver med strømmen så tæt på modsatte brink som muligt.

    Er der man grødebuske midt i åen, er det også en oplagt standplads som man effektivt kan affiske med prop og orm. Kast da proppen ud så den driver ned igennem grødebusken, og forhåbentlig vil havørreden svinge ud fra sit skjul og tage ormen.

    Med den lange line imellem prop og krog, er det vigtigt at man hele tiden holder øje med proppen, og giver et hurtigt tilslag, når den går under. Giver man ikke et hurtigt tilslag, vil undermålere ofte sluge krogen, og det mindsker selvfølgelig overlevelsesprocenten væsentlig. Af samme årsag skal man også vælge kroge som små fisk ikke så let kan sluge.

    På bund

    I mindre vandløb fisker jeg typisk uden prop. Det gør jeg fordi, at proppen alt andet lige gør det sværere at kaste præcis pga. den lange line imellem prop og krog.

    Set-uppet bliver ikke meget simplere. Et splithagel og en krog med 2-3 orme og det er det. Kast ormen ud på samme måde som hvis du fisker med prop, og lad strømmen føre ormen ned forbi potentielle standpladser. Hold hele tiden kontakt til krogen, men uden at du hiver den ind.

    Det er vigtigt at ormen driver på bunden med samme hastighed som strømmen, og derfor skal der typisk heller ikke mere end ét splithagel på. Når din orm stopper på bunden, løfter du stangen, og mærker om der er fisk. Ofte vil krogen sætte sig i bunden, men med et forsigtigt løft kan du ofte få den fri igen, og den kan fortsætte med at drive nedstrøms. Mærker du fisk når du løfter stangen, giver du straks modhug, og fisken undgår at sluge krogen.

    Tips til havørredfiskeri i åen

    • Hold afstand til åen når du ikke fisker – Havørreden bliver let skræmt, så hold afstand til åen når du ikke fisker. Både for din egen, men også for andre fiskeres skyld.
    • Fisk efter regnvejr – ikke umiddelbart efter, men gerne 1-3 døgn efter regnvejret, alt afhængig af hvor hurtig din å afvandes igen. Vandet skal gerne være grumset endnu, men ikke minde om en flod med vand der overskrider åens breder.
    • Umiddelbart før bro – Jeg fik engang et tip af en garvet lystfisker, hvis teori gik på, at havørreden ikke kunne lide at svømme under broer. Sidenhen har jeg haft godt held med at affiske steder lige før en bro.
    • Kend din å – Da jeg var yngre spadserede jeg kilometervis af den lokale å med fiskestang i hånden uden det store held. Nu fisker jeg det samme stykke igen og igen, og ved efterhånden hvor jeg kan forvente at fiskene står. Kendskab til standpladser og andre hotspots er guld værd når det kommer til havørredfiskeri i åen.
    • Fiske de mindre besøgte steder – Nogle åer er meget velbesøgte. Det betyder at du aldrig vil fiske på et stykke å, hvor der ikke har været en anden lystfisker for nyligt. Hvis du vælger et mindre besøgt stræk af åen, kan du være den første der præsenterer din agn for fisken den dag, og det kan være meget vigtigt.
    • Tidlig morgen eller sen aften – Den gyldne time er tiden lige omkring solnedgang. Havørreden bevæger sig nu væk fra sine standpladser, og ud hvor de er nemmere at komme i kontakt med for os lystfiskere.
    • Bevæg dig roligt – Jeg tror at den primære årsag til at jeg i dag har succes med havørredfiskeri i åen, hvilket jeg ikke havde som knægt, er fordi det er gået op for mig, hvor vigtigt det er at bevæge sig roligt ved åen. Brug naturen som naturligt skjul og gem dig bag buske, siv eller andet ved åen, og snig dig ind på de gode standpladser.

    Tags:

    • Show Comments (3)

    • Avatar
      Anders

      Fisker ikke meget, så beklager evt. dumme spørgsmål 😉

      Hvis man har egen jord ned til åen, kan det så betale sig at blive stående her. Jeg har måske 3-400 meter, men viser det sig, at der ingen standplads er (her er meget åben), giver det så ingen mening at fiske efter havørred der?

    • Avatar
      Claus

      Hej Anders,

      Nu kender jeg ikke åen, men jeg vil tro at der alligevel er en standplads eller to på dit stræk. Du vil blive overrasket over hvor lidt vand havørreden kan stå på, og ofte er åens brinker udhulede så havørred kan gemme sig lige under dine fødder.

      Derfor, er det en havørredbærende å, vil jeg også tro der står havørreder på dit stræk. Men de vil gemme sig godt, og ofte det samme sted. Har du derfor først fundet en havørred, er der rigtig god chance for at der også står en næste gang.

      Hvis det var mig, ville jeg, når der ikke er meget vand i åen, gå en tur langs den, og lokalisere standpladser som sten, vegetation, huller eller andre typiske standpladser. Efter et godt regnfald, vil jeg fiske disse pladser grundigt af.

      Er det et af åens øvre stræk, kan det godt være at de først indfinder sig sidst på efteråret.

      Lad mig vide om du har held med dig.

      Knæk&Bræk

    • Avatar
      jan tækker

      Hvorfor bider havørreden i åen på orm. De truer vel ikke deres teritorrium ?

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    comment *

    • name *

    • email *

    • website *

    Sponsor

    ads

    You May Also Like

    Styr på lyset til sommerfiskeriet?

    Sommerfiskeriet efter havørreder er forbundet med natfiskeri. Ved kysten er vandet ved at have ...

    makrelfiskeri

    Makrelfiskeri – Fang makrel fra kyst og båd

    En makrel gør også under navnet “mini-tun”. Navnet kommer af fiskens meget muskulære krop, ...

    Aborrefiskeri – fang aborre året rundt

    Aborren er en af vores mest almindelige fisk herhjemme, og finder du en sø, ...

    Fiskegrej udsalg preloader