På fisketur – Godt i gang

Alt hvad du behøver af fiskegrej for at komme på fisketur, er i realiteten en fiskeline, fiskestang, fiskehjul og en krog. Et hurtigt kig på en hvilken som helst assorteret grejforhandler, vil give dig et overdådigt udvalg af fiskegrej som kan dække en hvilken som helst fiskesituation.

Med så stort et udvalg er det dog let for nybegynderen at blive en smule forvirret, og miste overblikket over hvad det i realiteten kræver at komme godt afsted på fisketur.

Denne side vil prøve at give et overblik over de mest nødvendige ting du skal bruge for at komme godt i gang med at fiske, og dermed også styre uden om avancerede teknikker og fiskegrej der i realiteten kun er for feinschmeckeren.

fiskestang til nybegyndere

Fiskestangen

Fiskestangen, sammen med fiskehjulet og linen, er en nødvendighed hvis du vil fange en fisk på din fisketur. En fiskestang er målt i fod. Den rigtige længde af fiskestangen afhænger i stor grad af, hvilke fisk du vil fange med den, og hvor stor lystfiskeren er.

En god stang som dækker de fleste behov, vil være mellem syv og ni fod. Bliver stangen kortere, vil det begrænse dens anvendelsesmuligheder, og bliver den for lang, kan den være svær at håndtere – specielt for børn. Ud over længden bliver en stang også opgjort i vægtklasser angivet som anbefalet kastevægt.

Kastevægt

Til de fleste former for lystfiskeri i danske farvande, vil en fiskestang med kastevægt mellem 10 og 30 gram være passende. Det skal siges at selvom stangen f.eks. har en anbefalet kastevægt på maks 30 gram, betyder det ikke at den knækker hvis hvad du har for enden af linen vejer mere end maks vægten, men derimod at fiskestangen kaster optimalt inden for den anbefalede interval.

Køb fiskestang til nybegynderen

Mange grejforhandlere har i dag gode tilbud, hvor du kan få et fiskesæt, som egner sig særdeles godt til nybegyndere. Når du køber et sæt, får du en stang, hjul og line som passer sammen, og alt sammen til fornuftige priser. Alternativt kan man vælge at købe en brugt fiskestang. Det kræver dog en smule mere kendskab til hvad det er man søger, men til gengæld vil du også kunne anskaffe dig en stang af væsentlig højere kvalitet.

Et godt sted at gå på udkig efter en brugt fiskestang (og meget andet fiskegrej) er 123.nu hvor du både kan købe som på traditionelt vis eller gøre dig et kup på auktionen

Hvilken fiskestang skal jeg vælge?

Du skal vælge en fiskestang med en kastevægt mellem 10 og 30 gramsyv fod til de mindste og ni fod til de største.

Et godt bud på en fiskestang til nybegynderen er denne Steelhead Nano Spin på 9 fod med kastevægt 7-28 gram. Den vil klare alt fra put and take fiskeri til det lettere kystfiskeri efter fladfisk og havørreder.

Hvor meget koster en fiskestang

En fin begynder fiskestang kan købes for 200 kr. Der er mange penge at spare ved at klikke sig rundt på nettet, så gør dig selv den tjeneste at bruge lidt tid på det. Du er velkommen til at handle her, så bidrager du også til fang-en-fisk.dk.

fiskehjul til nybegynder

Fiskehjulet

fiskehjulet sidder fiskelinen som er forbindelsen imellem dig og fisken 🙂 Hvis man ser bort fra hvad der er indeni et fiskehjul, består det groft sagt af en spole, bøjle, bremse og et håndtag.

Spolen er hvor linen opbevares, når den ikke er i vandet. Bøjlen er den du slår over, for at tillade linen at løbe af spolen og samtidig det som drejer rundt når du drejer i håndtaget, og dermed spoler linen tilbage på hjulet.

Indstil bremsen korrekt

Bremsen er en uundværlig ting, hvis du skulle være så heldig at få en stor fisk på krogen.Når du drejer på bremsen, indstiller du med hvor meget modstand linen skal kunne trækkes af spolen. Får du en stor fisk på krogen, er det vigtigt at bremsen er indstillet korrekt. Indstiller du den for løst, er der chance for at krogen ikke sætter sig ordentlig fast i munden på fisken når den bidder på. Er du heldig at fisken sidder godt fast på trods af en løs bremse, vil du hvis du har indstillet bremsen for løst opleve at fisken uden modstand svømmer rundt med din krog i munden uden at blive træt. Hvis du derimod indstiller bremsen for hård/stramt risikerer du at linen knækker når fisken bidder på. Måden hvorpå man tjekker bremsen er indstillet korrekt, er ved at hive line af hjulet, uden at bøjlen er slået over (altså som i når du kører linen tilbage på hjulet).

Tag linen og vikl den en enkelt gang rundt om din pegefinger. Skærer du dig på linen når du forsøger at hive den af hjulet, er bremsen indstillet for hårdt. Er du i stand til let at trække linen af hjulet er bremsen indstillet for løst. En god tommelfinger regel når du indstiller bremsen, er at du skal være i stand til at trække linen af hjulet, uden at den skærer fingeren, men samtidig ikke helt uden du mærker linen på fingeren.

Den rigtige størrelse

Ligesom fiskestangen kommer fiskehjulet i mange forskellige størrelser og klasser. Når du vælger fiskehjul, er det vigtigt at du får et hjul som passer til stangen.

Fiskehjul klassificeres typisk med et rundt tal i hele og halve tusinde. Jo højere tal, jo kraftigere hjul. Som nybegynder, og hvis du allerede har fulgt anbefalingerne og købt en fiskestang imellem syv og ni fod med en kastevægt på 10-30 gram, vil et hjul klassificeret som 2000 passe rigtig fint. Hvis hjulet ikke klassificeres med de omtalte hele og halve tusinde, kan man som tommelfingerregel vælge et hjul hvor der kan påspoles mellem 110 og 160 meter 0.25 mm. line.

Hvilket fiskehjul skal jeg vælge?

Vælg et klasse 2000 eller 3000 fiskehjul, eller forhør dig om hvad hjulet svarer til omregnet til “hele tusinde” skalaen.

Et godt bud på et fiskehjul der klarer de fleste situationer er dette Viva Aestethic 3000.

Læs mere i min guide til fiskehjul.

Fiskelinen

En fiskeline klassificeres ud fra tykkelse i milimeter og brudstyrke. Brudstyrke er ikke det samme som størst mulig fisk det er muligt at fange med linen, men derimod hvor stort et tryk linen kan klare inden den sprænger.

Når man snakker fiskeliner, er der groft sagt to kategorier: nylonliner og flettede liner. Med introduktionen af flettede liner (eller superliner som de også kaldes) såsom Fireline, blev det muligt at opnå en høj brudstyrke med en tynd line. En klassisk nylonline på 0.25 vil typisk have en brudstyrke på xx mens en tilsvarende flettet line mange gange højere. Dermed er det gjort muligt at have en tynd line, uden at det går ud over brudstyrken.

Fordelen ved at have en tynd line, er at den kaster væsentlig længere. Bagdelen er at den er væsentlig dyrere.

Hvilken fiskeline skal jeg vælge?

Vælg en nylon fiskeline med tykkelsen 0.25 eller en flettet line på 0.12.

Fletliner er efterhånden ved at være nede i en prisklasse hvor det ikke længere kan svare sig at købe nylonliner. Du kan f.eks købe denne Sufix Nano 0,12 mm til under 100 kr.

fiskeri for begyndere

Fiskeformer

Medefiskeri

Medefiskeri er fiskemetoden hvor man kaster sin madding i vandet og venter på at fisken bidder på krogen. Når man medefisker, skal man bruge en agn/madding, som afhænger af, hvilken fisk man gerne vil fange.

Spinnefiskeri

Spinnefiskeri er fiskemetoden, hvor man gentagende gange kaster sin agn i vandet. De mest velkendte agn til spinnefiskeri er spinnere, blink og woblere.

Fiskegrej/endegrej

Hvilket fiskegrej du skal bruge til din fisketur, afhænger af hvilken fisk, du ønsker at fange. Langt de fleste fisk kan fanges både med medefiskeri og spinnefiskeri, så det er i realiteten et temperaments spørgsmål.

Når man er på fisketur kan det være rart at have grej med til både mede og spinnefiskeri så det er muligt at skifte, hvis man skulle få lyst til at prøve en mere afslappet/aktiv måde at fiske på. Selvom der laves fiskestænger som egner sig specielt til enten spinne eller medefiskeri, kan man sagtens bruge den samme stang til begge fiskeformer. Hvad der er mere vigtigt, er hvad man sætter for enden af sin line. Og her adskiller spinne og medefiskeri sig markant.

I medefiskerens fiskekasse finder du typisk:

powerbait-prop fisketur

 

flåd/prop –  Flåddet eller proppens funktion er at indikere når fisken har bidt. Samtidig holder den din krog på præcis den dybde du tror fisken står på. Dybden kan justeres løbende, og det kan på det varmeste anbefales at eksperimentere med hvilken dybde man fisker i.

 

 

fiskekrog

 

Fiskekroge i passende størrelser – Størrelse på krogen vælges ud fra hvilken fisk man fisker efter. Selvom gode fiskekroge kan virke en anelse dyre, er det bestemt penge givet godt ud. En stærk og skarp krog er eneste der med garanti vil forbedre dine chancer for at fange en fisk, så gå aldrig på kompromis her. Producenten Owner er kendt for at lave nogle af de skarpeste kroge på markedet.

 

Splithagl

 

 

synk/splithagel (ikke bly) – Splithagl klemmes om linen imellem proppen og krogen. Splithaglet har to formål. For det første at få din krog ned på den ønskede dybde, samtidig med at linen imellem prop og krog holdes stram. For det andet for at trække din prop halvt ned, så fisken kun skal gøre et minimum for at trække den det sidste stykke ned.

 

 

 

Disse artikler dækker det basale behov når man medefisker i en sø. Læs mere om put and take fiskeri hvor medefiskeri blandt andet anvendes. Medefiskeri foregår dog så i havet og det kan du læse mere om på siden om torskefiskeri eller fiskeri efter fladfisk, hvor fiskegrej beskrevet ovenover ikke er meget bevendt.

I spinnefiskerens fiskekasse finder du typisk:

spinner

 

 

Spinnere – Klassisk endegrej som lokker fisken med sit roterende blad, som roterer om kroppen, når indspinning startes. Nogle spinnere går dybt, andre går højere, men det kan som regel selv styre, ved hjælp af hvor hurtigt man drejer på hjulet.

 

 

Blink

 

Blink  – Et blink simulerer en fisk ved at slå fra side til side når man drejer på hjulet. Der findes et utal af blink i alle tænkelige farver og størrelser, som dækker enhver fiskesituation. Blink købes traditionelt med en trekrog monteret i en springring (som på billedet), men kan også fåes som “gennemløbere”. På en gennemløber er fiskelinen trukket igennem blinket og bundet på en krog. Fordelen, ved at anvende et gennemløbsblink, er at man undgår den såkaldte “brækstangseffekt”, hvor fisken bruger blinket som et brækjern og vrister sig fri.

 

hilo

 

Woblere – De fleste woblere er fremstillet i et materiale, der gør, at de flyder. Det har i nogle situationer sine fordele. Hvis man fisker i en å, kan man dermed lade wobleren drive med strømmen, ind under steder man ikke kan kaste direkte til. Eller hvis man trækker den efter en båd, hvor wobleren vil flyde mod overfladen når båden stopper. Woblere kan være to-delt hvilket helt lavpraktisk betyder at den består af to forbundne dele. En todelt wobler har en mere livlig gang i vandet, men kan også være sværere at få til at fiske, som man ønsker det.

Fisketur med børn

Lystfiskeri er for alle – også for børn. Der er dog nogle overvejelser man skal gøre sig, inden man hiver ungerne med på fisketur.

fisketur med børn

Det rette sted

For at børnene skal synes det er sjovt at tage på fisketur er der en række ting der skal opfyldes. For det første er det altid sjovere at fange noget. Her kan du med fordel tage et kig på fiskekalenderen eller årstiderne.

Dernæst er det vigtigt at huske på at børn ikke kan kaste så langt. Vælg derfor et sted hvor dette ikke er en nødvendighed. Havnemoler eller put and take søer er oplagte destinationer. Skulle fisketrætheden melde sig (læs når), er det også altid godt, hvis der er alternativer til børnene.

Mange put and take søer har bord-bænke sæt hvor madpakken kan nydes, eller måske endda en legeplads.

På havnen kan man med fordel medbringe et fiskenet og en spand, så børnene kan fange småkravl og nærstudere det.

Den rette fisk

Glem alt om store laks i åen, eller blanke havørreder ved kysten. Som alle rutinerede lystfisker ved, kan der være langt imellem snapsene, når det er disse fisk man går efter. Vælg derfor en fiskeart som børnene bliver lige så glade for at fange, og som samtidig er mere børnevenlige.

Fladfisk eller småtorsk på havnemolen eller skaller og aborrer i søen er oplagte valg. Er det indenfor sæson, vil hornfisken være et genialt valg. Nem at fange, ser sjov ud, og kan fanges på mange måder.

Planlæg din fisketur

Sørg for at have gjort dig klart hvad det er i skal fiske efter, og køb grej dertil. Sørg også for at hjulet virker og linen ikke er halvt mugnet op. Pak bilen aftenen i forvejen og smør madpakken. Husk også et kamera så du kan snappe et billede af dit barns første fisk. Vær også opmærksom på at det rigtige tøj er fundet frem fra klædeskabet. Iskolde fødder er ikke just med til at gøre en fisketur til en succes.

Det var en halvlang beskrivelse, af hvad det kræver af fiskegrej for at komme godt i gang med at fiske. Dermed skulle du være godt rustet til at gå på opdagelse i de mange fiskemuligheder, vi har herhjemme. Næste skridt bør derfor være at tage udgangspunkt i min fiskekalender, og se hvilke fisk du kan fange netop nu.

Knæk og bræk

Skulle du have lyst til at fordybe dig mere i fiskegrejet inden du bestemmer dig for hvad du skal købe, har jeg skrevet en mere dybdegående lystfiskerguide. Deri finder du bl.a en grundig beskrivelse af fiskehjulet, fiskestangen og det forskellige fiskegrej du har brug for til forskellige fiskeformer.

Fiskegrej fremhævet i denne artikel
Steelhead Nano Spin
Viva Aestethic 3000
Sufix Nano 0,12 mm

Køber du dit fiskegrej hos lystfisk.dk støtter du fang-en-fisk.dk – Lystfisk har prisgaranti, så du er sikker på gode priser.


På fisketur – Godt i gang
5 3 votes