Frysetørret mad på fisketuren

frysetørret mad

Med alderen bliver man magelig. Jeg selv er begyndt at peppe min madpakke op med varmt frysetørret mad, der kan gøre forskellen, når fiskene eller vejret ikke helt spiller ind til ens fordel. At sætte sig op på stranden og finde en dejlig varm ret frem, er både hyggeligt og nærende. Det giver mod på tilværelsen, og giver gejsten en chokstart så du nemt klarer et par timer ekstra.

Hvor kom vi fra?

Jeg er sikker på, du kender følelsen. Med frosne fingre graver du madpakken frem fra rygsækken, og sætter tænderne i en klapsammen med leverpostej, der har hygget sig i sit sølvpapirshabitat lidt for længe. Ikke et ondt ord om leverpostejsmaden. Den udfører sit job, men nogen videre rar oplevelse er det ikke. Det er som en leverpostejsmad nu engang er. Et quick fix der sender minderne tilbage til skoletiden.

 

Sådan ser en leverpostejsmad typisk ikke ud. Kredit til Jens-Frahm Rasmussen for denne kreation.

Læs meget mere om historien om frysetørret mad her.

Et slag for selvforkælelsen – frysetørret mad

I stedet for den slatne leverpostejsmad – eller hvad du typisk dit sølvpapirshabitat, vil jeg gerne slå et slag for selvforkælelsen. Alle lystfiskere ved at fisketure ikke altid er en dans på roser. Der kan være vældigt langt mellem snapsene, og ofte må vi finde andre ting at varme os på når vi fisker. Naturen, freden og roen, afbrækket fra en travl hverdag. Men jeg vil argumentere for at en dårlig madpakke ikke bidrager til den gode fisketur.

Her har det været lidt af en revolution for mig at forkæle mig selv til en lækker varm frokost tilberedt ved vandet. Et måltid der giver varme i kroppen og fingrene, og masser af energi. Alt sammen mens man er i ét med naturen.

Mit hemmelige trick er frysetørret mad.

Det fylder ingenting i tasken, og kan sagtens klare en masse tæsk, og blive klemt lidt af kaffekanden. Det kan smage fantastisk, og så giver det varmen – og ikke mindst tro på foretagenet.

Det største problem er ofte at have varmt ved hånden. Skal der også være plads til en kaffekande – hvilket der skal, begynder det at være presset på plads i rygsækken. Men heldigvis findes der måder at tilberede og opvarme din frysetørrede mad uden varmt vand.

Adventure Menu – varmt mad ved fingerspidserne

Svaret er Adventure Menu. Frysetørret mad der ikke kræver varmt vand for at blive varmet op. Det lyder mærkeligt, men den er god nok.

Du opvarmer retten ved at putte en “flameless heater” ned i varmeposen, tilsætte 60 ml koldt vand, og sænke posen med den frysetørrede mad ned i varmeposen. Nu sker der noget magisk. Den flammeløse varmer bringer vandet i kog på ingen tid, og tolv minutter senere har de 60 ml vand opvarmet den frysetørrede ret. Ofte bliver maden så varm, at du bliver nødt til at vente lidt med at spise den. Men så har du en ganske effektiv håndvarmer, der dufter dejligt, lige ved hånden.

Fik du ikke helt fat i min forklaring, er processen illustreret i videoen nedenunder.

Men hvordan smager det, spørger du nok. Du vil blive overrasket, når jeg fortæller dig, at det smager fantastisk! Og det ikke kun i sammenligning med en leverpostejsmad. Velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *