Hornfisk – Fang dem på kysten, havnen eller molen i maj

Hornfisk sæson 2016

Lad mig starte med at slå fast, at det at fange en hornfisk bestemt ikke er raketvidenskab. Dog er der nogle ting man med fordel kan tage højde for i sit fiskeri, for at øge sine chancer.

Hornfisk

En hornfisk er en saltvandsfisk der lever det meste af dens liv i Atlanterhavet, Østersøen og Middelhavet, men som i det sene forår trækker forbi Danmark for at gyde. Hornfisken kendetegnes ved dens lange næb og aflange krop heraf navnet mini sværdfisk. Derudover karakteriseres fisken ved dens grønne ben den har i hobetal. Hornfisken er en hurtig svømmer og lever af andre småfisk samt krebsdyr

Hornfisk sæson 2018

Hornfisken er en meget sæson præget fisk. Hornfisken indtager de danske farvande i midt april og hornfiske sæsonen topper i maj og slutter midt juni. Her gyder de, før de trækker sig tilbage til Atlanterhavet hvor de opholder sig indtil næste gydesæson. Det betyder at hvis man vil fange hornfisk, er det i hele maj måned plus/minus 14 dage, man skal fiske.

Ligeså snart hornfiskene har indfundet sig ved de danse kyster, spredes det som en steppebrand i diverse lystfiskerforummer. Derfor kan man gøre sig selv den tjeneste at holde øje med disse, og drage fordel af andres observationer. Fangster.dk har et særligt hornfiskebarometer hvor man kan holde en finger på hornfiskepulsen.

Hornfisk lever i overfladen. Den er en lynhurtig jæger, hvis primære føde består af krebsdyr og mindre fisk. I foråret når hornfisken indtager vore kyster, gør den det med det formål at gyde. Fisken gyder i det kystnære vand, og det er derfor også der, man skal opsøge den.

Det er svært at sige mere specifikt hvor hornfisken kan fanges, for realiteten er at den kan fanges over det hele. En god tommelfingerregel er dog at fiske steder med strøm, eller steder med ålegræs. Det er netop i ålegræsset at hornfisken lægger sine æg, og derfor også et yndet sted for dem at opholde sig.

Er hornfisken kommet?

21 april 2018 – Hel weekend på den jyske østkyst uden synet af hornfisk.

25 april 2018 – Sporadiske fangster men vi har endnu ikke set det store ryk ind.

  1. april 2018 – Der er meldinger om hornfisk fra Djursland til de sydsjællandske øer. Fiskemængderne vil fra nu af og de næste par uger bare tage til. Så det er altså nu du skal tage på fisketur efter hornsfisk i 2018.

Hornfiskens lange næb

Hornfiskens aflange krop er med til at gøre den lynhurtig. For enden af kroppen sidder hovedet som bekendt, og hornfiskens hoved, er som navnet antyder, formet som et horn eller næb (deraf også øgenavnet trompetfisk).

Det giver os lystfiskere en udfordring, i og med at det er svært at få en krog til at sætte fast i denne aflange og tynde kropsdel. Heldigvis er selvsamme mund fyldt med små tænder, som gør at hornfisken let kan fange fisk, men på samme tid gør, at den let vikler sig ind i bløde materialer.

Det er noget man med tiden har formået at udnytte til lystfiskerens fordel ved at udskifte krogen med en såkaldt silketråd. En silketråd er en bomulds-cirkel/tråd, som let vikler sig ind i hornfiskens mund – og der bliver den sættende. Mere om silketråden senere.

Hvordan og hvornår fanger man hornfisk?

Når hornfisken indtager kysten i stort antal i maj, kommer de i så store stimer, at der ofte vil være kamp om føden. Derfor er det heller ikke just svært at fange en hornfisk.

Det kan lade sig gøre på mange måder, og med relativt få midler, kan man få en dejlig oplevelse ved vandet med noget nær fangstgaranti. Det er noget børn sætter pris på, og netop derfor er en fisketur efter hornfisk en oplagt mulighed for at tage børnene med på fisketur.

Derudover er hornfisken også en fisk, der typisk er mest aktiv i solskinsvejr, og det er nu en gang sjovere at fiske når solen skinner.

Som sagt kræver det ikke store at fange en hornfisk. Har du en spinnestang på syv fod eller opefter (denne Daiwa Sweepfire på syv fod er billig og fungerer fint til formålet), og et billigt fiskehjul med 0.25mm line er du godt dækket ind. Nedenunder vil jeg beskrive hvordan du fanger hornfisken på forskellige måder

Fang hornfisk på blink

hornfisk blinkBlink er uden tvivl den mest anvendte metode til hornfisk. Når man vælger blink kan man med fordel gå efter aflange blink som kan fiskes hurtigt og tæt på overfladen. Blink som disse super smarte Hansen Silver Arrow er nærmest som special designet til at fange hornfisk. De er aflange, kaster godt og kan hales utroligt hurtig ind uden at miste den lokkende gang.

Falder snakken på valg af farve, er der ligeså mange meninger som der er læsere. Jeg tror ikke at farven spiller den store rolle, for som sagt kommer hornfisken i så stort antal, at de ofte vil kæmpe om at komme først til dit blink. Når det er sagt, skal det også siges at jeg personligt har jeg haft stor success med sølvfarvede blink. Men farven er som sagt ikke afgørende.

Fart på blinket

Hvad mere vigtigt er måden du fisker blinket på. Her gælder det om at sætte fart på! Hornfisken er som sagt en utrolig hurtig fisk, og kan svømme langt hurtigere end du nogensinde kan drømme om at trække dit blink ind. Derfor skal du ikke være bange for at sætte fuld fart på.

Det kan også være en god ide at pege din stangspidst skråt opad. Gør du det, kombineret med en hurtig indspinning, vil blinket bevæge sig højt i vandet, netop hvor fisken er. Spinner du dit blink så hurtigt ind at det bryder overfladen, er det bare en ekstra bonus.

Postyret som et blink laver når det bryder overfladen, vil være med til at vække hornfiskens nysgerrighed, og desuden er det ekstra spændende at se hornfisken jage dit blink, ofte med spring helt fri af vandet.

Når der er styr på blinket og indspinningen, er det tid til at tage højde for hornfiskens særlige mund. Når man fisker hornfisk, vil man ofte opleve at fisken bider igen og igen uden at sætte sig.

Det er tildels pga. hornfiskens jagtteknik. I første omgang gaber hornfisken ikke over byttefisken. Istedet bruger hornfisken sit næb til at slå til fisken, for at lamme det, så den let kan spise det. For det andet gør mundens form at det er svært for en almindelig trekrog at sætte sig. For at komme dette problem til livs, findes der en uovertruffen metode i form af silketråden.

Silketråd, silkesnor, silkekrog – kært barn har mange navne

En silketråd er som navnet angiver en tråd lavet af et blødt materiale, som hornfiskens næb med sine mange små tænder, letvikler sig ind i.

Fiskeri med silketråd er ganske simpelt. Det man gør er simpelthen at pille trekrogen af blinket, og påføre silketråden i den springring hvor krogen tidligere sad. Når silketråden sidder på blinket, vil den “kroge” hornfisken selvom den kun bruger sin specielle jagtmetode med kun at slå til blinket.

Et problem med at anvende silketråd når man fisker efter hornfisk, er at fiskens næb ofte vikler sig så godt ind i tråden, at det kan være umuligt at få den af uden at brække fiskens næb. Derfor opfordres der på det stærkeste til at man straks afliver fisken, inden man piller silketråden ud af fiskens næb.silketråd

Fang hornfisk på sild

Bliver man træt i armen af at kaste, eller foretrækker man bare det mere magelige medefiskeri, er sild en fremragende agn til hornfisk.

Sildefileterne købes på frost i supermarkedet og skæres ud i 5 cm aflange trekanter/pileform. Sæt nu sildestykkerne på en lille trekrog str. 10 i sildestykkets brede ende med to af de tre krogspidser. Nu vil sildefileten hænge svalende på krogen, og man kan enten vælge at fiske den aktivt efter et bombarda flåd eller mere stationært.

Min erfaring er at det giver flest hornfisk at fiske den aktivt, altså hale den langsomt ind, men jeg har også fanget hornfisk, hvor sildestykket bare hang under proppen.

Rigget til sildefiskeri er det samme, som man anvender til power bait i put and take søen. Se rigget på min side om put and take fiskeri. Skal det være super simpelt (og billigt), kan man udskifte bombarda flåddet med et helt traditionelt bobleflåd. Bobleflåddet fyldes halvt med vand, som udgør kastevægten.

Hovedlinen føres igennem bobleflåddet og krogen bindes på. Man justerer nemt afstanden fra flåddet til krogen ved hjælp af bobleflåddets tilhørende pind. Med fordel kan man korte afstanden fra flåd til krog ned til en meter. Det gør det nemmere at have med at gøre, og har ingen nævneværdig effekt på fiskeriet.

Kyllingehjerter til hornfisk

Kyllingehjerter er en mere utraditionel agn til hornfisk, men samtidig en agn der har vist sig at give alt andet baghjul.

Omend kyllingehjerter er sværere at skaffe, er der en klar fordel ved dem fremfor sildestykker. Kyllingehjerter fanger for det første bedre, men måske endnu vigtigere er, at de er langt nemmere at få til at sidde på krogen.

En optået sildefilet er noget porøs, og falder let af krogen i kastet. Et kyllingehjerte derimod, er mere bastant i teksturen, og kan holde til langt flere kast.

Fiskeriet efter hornfisk med kyllingehjerter foregår på nøjagtig samme måde som med sildestykker.

Hornfisk til hornfisk

Falder silden af krogen i kastet, og har det ikke været muligt at anskaffe kyllingehjerter, kan du sagtens gå mere “kannibalistisk” til værks. Forudsat at du har fanget en hornfisk, kan du skære et stykke af fiskens underside ud i samme størrelse som sildestykkerne, og agne dem på samme måde.

Klar-parat-start fiskegrej til hornfisk

fiskegrej til hornfiskI samarbejde med lystfisk.dk har jeg sammensat et starter sæt til at fange hornfisk. Sættet består af tre gode blink til hornfisk, to bobleflåd, trekroge samt en pakke silketråd. Køber du det samlet giver René fra Lystfisk dig en skarp pris på 120 kr. Køber du pakkens indhold seperat koster det 208,50 kr.. Med sættet mangler du blot at købe dig nogle frosne sild, og så er du 100% klar til at fange hornfisk. Køb sættet her.

Tips til hornfisk

  • Fisk hurtigt – Stangen i vejret og fuld knald på indspinningen. Hvis blinket bryder overfladen er det helt ok.
  • Find hornfisken – opsøg steder med god strøm, ålegræs eller god dybe tæt ved land.
  • Nyd det – Hornfiske sæsonen er kort, så udnyt muligheden mens den er der.
  • Hold øje med diverse fangstrapporter på internettet – rygtet om hornfisk spredes hurtigt i lystfiskerkredse
  • Et hornfiske jern gør rensningen til en leg, og sørger for at du ikke behøver at spytte ben ud når du spiser fisken

Er hornfiskene kommet?

Følg med her og find ud af om hornfiske sæsonen er startet.

Alt med måde

Jeg har oplevet dage, hvor det var muligt at hjemtage hornfisk nok til at brødføde en mindre afrikansk landsby. Selvom det selvfølgelig ville være en god gerning, er det næppe en reel mulighed.

Derfor opfordres der til, at man ikke hjemtager flere hornfisk, end hvad man selv, eller familiemedlemmer kan spise. Istedet kan man prøve at fange hornfisk på alternative måder, og det leder mig til mit næste punkt.

Se videoen nedenunder, og klik dig forbi lystfisk.dk hvis du mangler noget fiskegrej til hornfisk.

Har denne artikel været nyttig, eller har du forslag til ændringer, vil vi blive galde hvis du brugte 1 minut på at give din feedback.

Fiskegrej til hornfisk fremhævet i denne artikel

Køber du dit fiskegrej hos lystfisk.dk støtter du fang-en-fisk.dk – Lystfisk har prisgaranti, så du er sikker på gode priser.


Hornfisk – Fang dem på kysten, havnen eller molen i maj
4.6 5 votes

05 comments on “Hornfisk – Fang dem på kysten, havnen eller molen i maj

  • Michael Christensen , Direct link to comment

    “Det betyder at hvis man vil fange hornfisk, er det i hele maj måned plus/minus 14 dage, man skal fiske”. Det står at læse i ovenstående artikel. Og det er simpelthen ikke rigtigt, jeg har i alle de år jeg har fisket hornfisk, fanget dem igennem hele sommeren, og i september når de trækker ud af de danske farvande igen. Så sæsonen er altså fra april og til og med september, med april/maj måneder som højsæson.

    • Claus , Direct link to comment

      Hej Michael,

      Det er er rigtigt at man kan fange hornfisk hele sommeren, og man kan også være heldig at fange dem fra midt April. Men jeg vil alligevel sige at chancerne falder markant når vi når uden for højsæsonen der uden tvivl er i maj. F.eks var jeg sidste weekend ved kysten to gange, uden så meget som at se skyggen af en hornfisk.

      Der er selvfølgelig ingen regel uden undtagelse, men jeg vil ikke anbefale at tage på fisketur decideret efter hornfisk når vi rammer uden for højsæsonen. Der ser jeg dem mere som en sjov bifangst.

Skriv et svar

preloader