fisketur med børn

Fiskegrej til put and take

Fisker du som tusindvis af andre danskere i put and take søer et par gange om året, har du måske ikke grejkassen fyldt med fiskegrej til put and take fiskeri.

Heldigvis for dig kræves der ikke avanceret fiskegrej for at kunne fange fisk i en put and take sø eller fiskesø som de også kaldes.

Lad os tage det for en ende af, og så får du mit bud på hvad du skal bruge af fiskegrej til put and take fiskeri.

Fiskestang til put and take

I put and take søen er lange kast sjældent nødvendige. Fiskene i søen er ofte små med nogle få +5 kilos fisk iblandt. Selvom fiskene i put and take søer er stærke, og man bestemt godt kan mærke dem rykke i linen, er det altså ikke en kamp som havde du en laks af samme størrelse på krogen.

Derfor kræves der ikke specielt meget af fiskestangen til fiskeri i put and take søen. Dog er der forskel på den optimale stang afhængig af hvad du vil fiske med.

Bombarda fiskeri med power bait er nok den mest effektive metode i put and take søen. Til dette fiskeri er det en fordel at have en hvis længde på stangen, vælg derfor gerne en fiskestang på minimum 9 fod.

Mindre kan dog også gøre det, hvis du vil fiske med blink, prop eller på bunden – hvilket alle er effektive metoder i put and take søen. Til disse fiskeformer kan alt fra 7-9 fod være ganske effektive.

Det vigtigste er dog nok stangens kastevægt. Både for underholdningens skyld, det er sjovere at fange fisken på let grej, men også af ergonomiske årsager. En stang med en lav kastevægt vejer som regel mindre, og det er rart hvis du fisker mere end et par timer, eller hvis børnene skal være med.

Jeg anbefaler en stang med kastevægt på maksimalt 20 gram. En sådan stang vil kunne kaste de små blink og spinnere, propper eller et lille setup med et splithagel til at fiske på bunden.

Find din fiskestang til put and take her

fiskestang put and take

 

Fang-en-fisk anbefaler denne Abu Venturi Spin i 8 eller 9 fod til put and take fiskeriet. Den er billig og vil give dig en god start på dit put and take fiskeri.

Fiskehjul til put and take

Et godt fiskehjul til put and take fiskeri, behøver ikke være specielt dyrt. Du finder mange fiskehjul til under 500 kr. som sagtens kan klare de fisk og fiskesituationer du kommer ud for i put and take søen.

Størrelse på fiskehjul

Vi anbefaler at du køber et fiskehjul i størrelse 2500 (eller 25 afhængig af producent). Du kan også godt gå en størrelse op eller ned, uden det går ud over fiskehjulets præstationer.

Der er ingen grund til at spendere flere tusinde kroner på et topklasse fiskehjul. Dette Shimano Alivio i str 2500 vil være et glimrende valg. Hjulet fåes til kun 299 kr.fiskehjul til put and take

 

Fiskelinen

Den rigtige fiskeline til put and take fiskeriet er utrolig vigtig og ofte undervurderet. Man kan med fordel påspole en fletline, der giver høj brudstyrke med en lav linediameter. Tynd line betyder lange kast, og det kan være en fordel specielt hvis man fisker med små blink eller spinnere.

Med en fletline kan du gå ned til en 0,12mm tykkelse. Vælger du i stedet en nylonline, skal du op i en tykkelse på 0,20mm. At kunne gå ned i linetykkelse er en stor fordel når du skal kaste med de ofte små blink og spinnere i put and take søen.

Personligt har jeg igennem mange år sværget til Fireline i 0,12 mm. Det er en utrolig holdbar line, som jeg anvender til stort set alt flags fiskeri. Så fisker du andre steder end i put and take søen, slår du her to fluer med ét smæk.

Uanset hvilken line du vælger, er det MEGET vigtigt at du binder en såkaldt “slagline” for enden ud til endeagnen. Slaglinen, eller forfangslinen som det også kaldes, skal være en såkaldt fluo carbon. Fluo carbon har den fordel at det blive stort set usynligt under vand, og det kan være altafgørende på dage hvor fiskene er sky.

Endegrej til put and take fiskeri

Nu kommer vi til det sjove. Endegrejet. Til put and take fiskeri anvender man primært blink, gennemløbsblink, spinnere, woblere, jigs og powerbait fisket på mange forskellige måder.

Startpakke af fiskegrej til put and take søen

For at gøre det super let at komme i gang med at fiske ved put and take søen, har vi, i samarbejde med fiskpåkrogen, lavet en startpakke med alt hvad du skal bruge.

Startpakken indeholder:

  • Èt bombardaflåd
  • Små trekroge til powerbait
  • Ét glas powerbait
  • Fluo carbon forfangsline
  • Èn pakke svirvler
  • Èt ABY Toby blink
  • Èt Stripper blink
  • Èn Mepps spinner

Køber du sættet samlet for du 15% rabat. Du bliver altså klædt på til at fiske ved put and take søen for kun 204 kr. Perfekt til nybegynderen.

Blink og gennemløbsblink

Blink kan være super effektive i put and take søer. Man anvender typisk mindre blink omkring eller under 10 gram. Blandt de bedste blink til put and take fiskeri skal nævnes.

Stripper

Lawson Hugo

Toby

Alle disse blink har den geniale egenskab at de kan fiskes ultra langsomt, hvilket ofte er lige præcis hvad ørrederne i put and take søen elsker.

Gennemløbsblink er indenfor det sidste årti blevet meget populære ikke kun i put and take søen. Et gennemløbsblink er et blink hvor linen føres gennem kroppen på blinket, hvorefter krogen bindes på. Denne noget specielle montering gør at blinket rutscher op ad linen når du får bid, og fisken kan dermed ikke anvende blinket som brækjern. I praksis betyder det færre mistede fisk.

Der fremstilles i dag mange gennemløbsblink specielt designet til put and take fiskeri. Det bedste er efter min mening Trutta.

Spinnere

Når du vælger spinnere til put and take søen, er størrelsen vigtig. Typisk anvender man størrelse to spinnere, men nogle dage fungerer en størrelse et, eller en størrelse tre bedre. Hav derfor gerne lidt forskellige størrelser i boksen.

Farverne kan også være afgørende. Jeg har haft godt held med afdæmpede gule og grønne nuancer, men en sølv spinner eller prikket er også et rigtig godt valg.

Woblere

Woblere er en meget anderledes endeagn end alle andre alternativer. De flyder. Og derfor kan man fiske en wobler på helt andre måder end andre agn. Den kan enten fiskes helt langsom i overfladen. Jo hurtigere du haler den ind, jo dybere vil den dykke.

Jeg synes dog at det bedste måde at fiske med woblere i put and take søen, er at fiske den efter et stykke bly, så den hopper henover bunden af søen. Det kan være specielt effektivt om vinteren og sommeren, hvor fiskene ofte står tæt på bunden. Fiskemetoden er illustreret nedenunder.woblere put and take søen

Til dette sjove fiskeri, anbefaler jeg en lille flydende Rappala wobler på 5 cm.

Jigs

Når intet andet fungerer, kan det ofte betale sig at prøve med en jig fisket enten efter et bombarda, eller direkte på bunden. Kinetic har lavet dette startersæt, hvor du får seks jigs og to kroge. En gode måde at afprøve fiskeri med jig i put and take søen til under 50 kr. Vil du gerne gøre alvor ud af det giftige jigfiskeri i søen, bør du prøve disse Berkley Powerbait Grubs. De kommer med den velkendte Powerbait duft, og lokker dermed både ørredernes syns- og lugtesans.

En anden fordel ved jigfiskeri i put and take søen, er at ikke mange anvender det. Når du tænker over det, bliver fiskene i put and take søen præsenteret for tusindevis af agn dagligt. Ser de noget, de ikke har set før, er min teori at de er mere villige til at bide.

Efter et bombarda skal jiggen ikke anvendes med et jighoved. Her fiskes den ubelastet, så den får maksimal bevægelse i vandet.

Fiskes den på bunden, skal du fiske jiggen på et jighoved (krog med et belastet hoved). Igen kan denne fiskemetode være specielt giftig om vinteren og sommeren hvor fisken står på bunden.

Når du fisker jiggen på denne metode, kaster du den ud, lader den dumpe til bunden, hvorefter du lader den hoppe henover bunden i små nøk. Jiggen danser nu henover bunden, hvor den vil ruske godt i mudderet, og dermed tiltrække ørrederne opmærksomhed – en giftig cocktail i visse situationer.

Powerbait

Agnen over alle agn til put and take søen. Powerbait fåes i et utal af farver og dufte. Mange sværger til hvidløg, men jeg har ikke nogen klar favorit – alle dufte kan fange fisk. Farven på powerbaiten afhænger meget af dagen. Nogle dage er det hvid der fungere, andre dage er det gul. Hav derfor gerne lidt forskelligt i kassen.

Powerbait kan fiskes aktivt efter et bombarda flåd. Dette er nok den bedste fiskemetode i put and take søen. Powerbaiten formes så den får maksimal bevægelse i vandet. Videoen nedenunder viser hvordan du selv former din powerbait korrekt.

 

Mangler du gode tips og tricks, har jeg skrevet en guide om de bedste fiskemetoder til put and take.

Har denne artikel været nyttig, eller har du forslag til ændringer, vil vi meget gerne høre din mening.

Følgende fiskegrej er fremhævet i denne artikel

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fang En fisk
Fiskegrej udsalg preloader