Som inkarneret havørredfisker langs de østjyske kyster og i åer, var jeg på udebane en dag i slutningen af april i Skjern, Drømmen om sølvblank laks havde lokket mig vestpå, hvor jeg brugte min sidste feriedag udstyret med grej, der gør sig bedst på mine hjemlige jagtmarker.

Med gejst op over begge ører, dyppede jeg min Mepps 4 kobber i floden, for hurtigt at indse, at der skulle anderledes metoder i spil, end hvad jeg bruger i mine hjemvandte vandløb. Skjern å er stor, og min spinner skøjtede så højt i vandet, at jeg nærmest ønskede mig et bundhug, der forsikrede mig fiskedybden var god.

Bunden mærkede jeg intet til, og troen dalede lige så hurtigt som sneen (der sneede i april!), mens jeg spiste min lille madpakke. Nu var jeg faen’ raskme kørt så langt, og så havde jeg ikke læst på lektien!

I historietimerne lærte jeg, at danskerne tabte krigen i 1864, da tyskernes bagladegevær skød dobbelt så mange skud i timen som de danske forladegevær. Det samme var sket for mig – jeg var gået ned på gear, slaget var tabt!

Jeg bryggede på et nyt mantra. “Små fluer fanger også store fisk”. Bevares. Min farfars stemme spillede et anderledes mantra i mit hoved. “Så klag da til din fagforening!”. Der er sgu ingen fagforening at klage til her. Så som farfar, smøgede jeg ærmerne op.

Drømmen levede og mit Go-Pro kamera døde, som det så ofte gør lige inden den store fisk hugger.

Alt spillede. Nu skulle det være. Sidste stræk af åen inden turen gik tilbage til Aarhus skulle pløjes.

Tre kast skulle der til, før DRØMMEFISKEN bed. Jeg har fanget havørreder op til 5 kilo på kysten, springfyldt med energi. Men det måler sig på ingen måde med hvad der nu ruskede i den anden ende af linen.

Fisken bed midt i åen, og tog et insisterende udløb 30 meter nedstrøms. Der stilte den sig i læ af et træ med grene der faretruende hang ned i vandet. Sådan et træ, der er enhver åfiskers værste mareridt. Et træ med rødder der besidder magnetiske evner på fiskeliner og kroge.

Normalt ville jeg lægge maksimalt tryk på fisken, og tvinge den op i overfladen, uden for røddernes rækkevidde. Med denne fisk var det ikke en mulighed.

På det tidspunkt håbede jeg bare at få et glimt af fisken, så jeg havde lidt håndgribeligt guf at bygge mine lystfiskerhistorier på. Jeg forestillede mig ikke at jeg ville få den forbi træets rødder og grene.

Men efter et kvarters tovtrækkeri på lang line, svømmede fisken pludseligt 30 meter opstrøms. Nu kunne jeg i korte glimt se fisken, inden den igen borede sig ned i dybet.

Vand kan ofte virke som et forstørrelsesglas, når man beskuer fisken på krogen. Men den her var stor. Meget stor.

På det tidspunkt havde to medfiskere samlet sig på den anden side af åen. Derfra kunne de se angsten brede sig i mit ansigt, da det gik op for mig, at nettet lå i bilen. Fisken skulle håndlandes.

Det var glat ved Skjern å den dag, og mine vaklende ben var flere gange ved at sende mig i åen. Men med et par gode råd fra den anden side af åen, fik jeg kørt fisken i stilling til en håndlanding.

Nu skulle det være. Fisken var ved at være træt, og strømmen og presset fra min fiskestang dirigerede fisken helt tæt på bredden – i perfekt position til et halegreb.

Hold nu kæft en oplevelse! Efter et par billeder og en øl fra tasken, var det tid til det obligatoriske opkald til min fiskekammerat.

“Hvor stor er den?” 1 meter og 11 kg.

“Hva´skø´ du den mæ´?” Mepps kobber 4 orkestreret af en Ironfeather 10″

Drømmen lever når GoPro dør
5 4 votes
  • Show Comments (0)

Skriv et svar

Ads


You May Also Like

Havørredfiskeri forår

Forårs havørred og GoPro mødom

Min fiskebuddy og jeg havde sat hinanden stævne ved området omkring ydersiden af Vejle ...

Masser af fiskemuligheder i foråret

Foråret er lystfiskernes højtid. Ikke på nogen anden årstid er der så mange fiskearter ...

Børsteorms flue

Børsteorm – Det er nu det sker

Rygterne går på, at havørredernes maver er fyldte med børsteorm. Det skulle selvfølgelig afprøves ...

Close
preloader