bedste gennemløber gennemløbsblinkl

5 bedste gennemløbere

Gennemløbere er blevet mange havørredfiskeres foretrukne endeagn. Der er også mange der er begyndt at fremstille deres egne gennemløbere, hvilket bidrager til mangfoldigheden og udviklingen af denne giftige agn til bl.a. havørreder.

Den vilde udvikling og konstante tilstrømning af nye gennemløbere undertegnede ikke har prøvet, gør at denne guide helt sikker ikke er komplet. Derfor skal der lyde en opfordring til at man i kommentarfeltet oplyser mig om eventuelle mangler. Jeg tager hellere end gerne min liste op til genovervejning og vil med glæde testfiske nye gennemløbsblink.

Fordele ved gennemløbere

First thing first. En gennemløber er i bund og grund et blink med et hul i hvor linen føres igennem, inden der bindes en krog. Hvor almindelige blink har krogen monteret i selve blinket, er krogen på en gennemløber altså monteret på selve linen. Fordelen ved et gennemløber blink er dermed at man undgår den såkaldte brækstangseffekt. Brækstangseffekten er grunden til at mange fisk falder af krogen under fighten. Fisken bruger simpelthen blinket som et slags koben til at lirke krogen ud af munden. Med et gennemløberblink er denne effekt stort set neutraliseret, da krogen ikke er fæstnet til blinket, og dermed glider op ad linen når fisken er på.

Ulemper ved gennemløbere

Og det er altså den største fordel ved gennemløbere ift almindelige blink. Ulempen som jeg ser det, er egentlig det samme. For at blinket glider op ad linen, er en ulempe når fisken ikke er på. Alle havørredfiskere er enige om at spinstop og varieret indspinning er altafgørende for at få havørreden til at hugge. Men når du fisker med gennemløbere, vil spinstoppene og den varierede indspinning øge afstanden mellem krog og blink, hvilket alt andet lige resulterer i flere fejlhug. Løsningen herpå er for mange at sætte et flådstop et par centimeter over blinket. Selvom det forhindrer blinket i at rutsche for langt op ad linen og væk fra krogen, synes jeg at det får blinket til at opføre sig mærkeligt ved varieret indspinning.

Gennemløber rig

I alt sin enkelthed monteres en gennemløber ved at føre linen gennem blinket og så binde krogen på. Det er et gennemløber rig i sin enkleste form. Monteres gennemløbere på denne måde, bil blinket konstant banke ind i knuden krogen er bundet med. Det vil med tiden mørne knuden, og i værste fald få den til at briste – og så mister man altså både blink og krog. Derfor er det utroligt vigtigt at man monterer en lille perle mellem blink og krog. Perlen fungerer på den måde som støddæmper, og vil mindste risikoen for at linen springer.

gennemløbe rig

Udover perlen er det en god ide at montere en springring i krogen. Det vil give blinket større bevægelighed, og sikrer at krogen ikke sætter sig i en mærkelig vinkel på linen. Der er endda nogle der bruger mere end en springring, og mener at det øger gennemløberens bevægelighed yderligere. Det ved jeg ikke helt om jeg er enig i. I min optik kan man nøjes med én perle og én springring.

De gæve gutter fra Gone Fishing Fyn anbefaler dog to ringe. En massiv ring og en springring. I videoen viser de både hvorfor de er vigtige og hvordan de monteres.

Cirkel- eller trekrog

Det er et svært spøgsmål. For nogle er svaret enkelt. Det skal enten være det ene eller det andet. Efter min mening er det under visse omstændigheder bedst med trekroge, mens andre omstændigheder fordrer brug af cirkelkroge.

Jeg synes stadig, at trekroge kroger bedre. Derfor er det som oftest også en trekrog der sidder for enden af min line når jeg fisker med gennemløbere. Ulempen ved trekroge er at de fanger ALT skidt i vandet. Så er der meget løstdrivende tang eller er stedet jeg fisker lavvandet med høje tangplanter, skifter jeg ofte til en cirkelkrog. Cirkelkrogen fanger alt andet lige væsentligt mindre tang, og det tang der sætter sig, kan som oftest viftes af med et aggresivt temposkift på blinket.

Er tang et stort problem, sætter jeg en weedbuster på krogen. Jeg har fået flere fisketure mere eller mindre ødelagt af drivende tang der satte sig i blinket i hvert kast. Men med en weedbuster kan det lade sig gøre at fiske på trods af meget drivende tang. Derfor ligger der altid en pakke weedbusters i min æske med gennemløbere.

Bedste gennemløbsblink

Og nu til det det hele handler om. Gennemløbsblink der giver dig havørreder. Som jeg tidligere nævnte er det umuligt at sige hvilken gennemløber der er bedst, da det afhænger af forholdene som årstid, vandtemperatur, fiskeplads og byttedyr. Derfor vil jeg ikke rangere gennemløberne men give dig et bud på et godt mix der vil dække de fleste fiskesituationer.

Snurrebassen

En nyklassiker der absolut ikke må mangle i din blinkæske. Snurrebassen er designet herhjemme, og udemærker sig ved at rotere om sin egen akse ved spinstop. Det er noget havørrederne har svært ved at stå for.

snurrebasse gennemløber

Snurrebassen kaster desuden fænomenalt og er du heldig og dygtig, kan du få det til at skære gennem luften som en papirsflyver, og dermed opnå utroligt lange kast.

Når jeg fisker med snurrebassen fisker jeg det typisk ret monotomt i indspinningen. For at bryde den monotome gang i vandet, laver jeg et spinstop, hvor gennemløberen langsomt vil dale mod bunden.

Under spinstoppet er det vigtigt at man hele tiden har kontakt til blinket. Måden jeg holder kontakten er at jeg et øjeblik inden jeg laver spinstoppet fører min stang op i en vinkel på 45 grader. Når jeg standser indspinningen sænker jeg så langsomt stangen skråt nedad til siden. På den mådeholder jeg hele tiden kontakt til blinket og kan mærke om der er fisk der hugger. Derudover sikrer denne metode også at blinket holder snuden fremad, og ikke kæntrer i vandet.

Farverne på snurrebassen afhænger i høj grad af årstiden. Om vinteren og det tidlige forår, hvor vandet er koldt, bruger jeg gerne lyse farver, hvorimod jeg senere på året går over til mere neutrale farver som på billedet.

Jeg bruger som oftest en størrelse 3, men kan når jeg vil have lidt ekstra meter i kastet, og dybden tillader det, godt gå op i størrelse 4.

 

Westin D360

En bedre kastende gennemløber end Westin D360 bliver svær at finde. Blinket kaster ganske enkelt fænomenalt! Det er en sand fornøjelse at hamre dette blink mod horisonten. Derfor er det også ofte mit foretrukne våben på den åbne kyst, hvis jeg skal ramme en strømrende eller andre oplagte havørredjagtpladser der befinder sig langt fra kysten.

d360 westin gennemløberAf den simple grund skal du altid have en D360 i kassen. Gennemløberens gang minder om Snurrebassens, men er måske knap så lokkende. Hvad den mangler i gang i vandet, har den i kastelængde, så på den måde er den et fantastisk supplement til Snurrebassen.

Som sagt bruger jeg ofte Westin D360 på den åbne kyst. Og når jeg fisker på den åbne kyst er det med drømmen om en af  de helt store havørreder. Og hvad er det nu de helt store havørreder jager? Sild! Derfor er jeg stor tilhænger af sølvmodellen af D360.

Drømmer du også om store havørreder på den åbne kyst, er denne gennemløber derfor et must i dit arsenal.

 

Savage Gear Sandeel

Da Savage Gear udgav sin Sandeel 3D Line Through, var der mange lystfiskere der kiggede en ekstra gang. Denne gennemløber ligner til forveksling den ægte vare. Altså tobis der står øverst på mange havørreders menukort.

Savage Gear Sandeel har ved første øjekast en relativ kedelig gang i vandet. Den hverken roterer ved spinstop som mange gennemløbere, eller flakker vildt i indspinningen. Alligevel har Savage Gear tænkt sig godt og grundigt om da man designede denne gennemløber, og studeret tobisens bevægelsesmønstre ned til mindste detalje. For en tobis har en meget monoton og pileagtig gang i vandet – noget Savage Gear Sandeel efterligner som ingen anden gennemløber.

Krydret med sit utroligt naturtro ydre, giver det en gennemløber der både ligner og opfører sig som en tobis – og det elsker havørreden selvfølgelig.

En anden ting der gør Savage Gear Sandeelen så god til havørredfiskeri, er dens egenskab under lynhurtig indspinning. Noget mange kalder speedspin. Når jeg fisker med Savage Gear Sandeel kan jeg godt lide en gang imellem at spinne den så hurtigt ind, at den bryder overfladen. Ikke i alle kast men måske hvert 10. Jeg har en ide om at det kan ruske op i havørrederne og måske ikke give hug i overfladen, men øge chancerne i næste kast hvor jeg fisker den mere “normalt”.

Et andet godt tip til fiskeri med Savage Gear Sandeel er at lave overdrevne spinstop, gerne over områder med sand, hvor du lader gennemløberen dale til bunden, hvor du lader den ligge et sekund eller to. Derefter løfter du gennemløberen op med et kraftigt ryk, og kører et par hurtige omgange på hjulet. Denne metode udløser ofte havørredens huginstinkt, da tobiser graver sig ned i sandet som sin primære forsvarsmekanisme. Når havørreden ser en Savage Gear Sandeel ligge sig på bunden, tror jeg den tænker at det er nu eller aldrig, hvilket vil øge chancerne for hug.

 

Hugormen

En af de mindre kendte gennemløbere på markedet, men en fast inventar i min grejboks de sidste mange år, er Hugormen. Da jeg første gang blev præsenteret for Hugormen, var det som en sand storfanger. Jeg har dog stadig min grove havørred til gode på gennemløberen, men hvad jeg ikke har fået i størrelser, har jeg fået i mængder. Hugormene er nok den gennemløber jeg har fået flest havørreder på.hugorm gennemløber

 

Hugormen er designet af en lokal Møn fisker til de helt store havørreder, og har eftersigende en kystlaks på 10,4 kg på samvittigheden.

Den kommer i et fedt udvalg af farver fra OGP, der sikrer god holdbarhed tur efter tur. Personligt er sort/grøn/hvid min favorit, som jeg har haft utrolig godt held med specielt i foråret.

I mine øje har Hugormen mange fordele. Først og fremmest kaster den ligeså godt som f.eks Westin D360 og Snurrebassen, men der hvor jeg føler Hugormen skiller sig ud, er at den fisker utroligt godt ved hurtig indspinning – noget jeg er begyndt at bruge utroligt meget.

Smid gerne en ophængerflue foran, og sæt fart på blinket. Gerne så meget at ophængerfluen med jævne mellemrum bryder overfladen, og får Hugormen til at fremstå som en jagende fisk. Det fanger havørredens opmærksomhed, og vil ofte udløse vilde hug hvor havørreden springer fri af vandet. En fed fed oplevelse!

Savage Gear Seeker

Sidste bud på de bedste gennemløbere er også sidste nye skud på stammen fra Savage Gear. Lad mig præsentere – Savage Gear Seeker!

 

Indrømmet. Jeg har endnu ikke fanget noget på Savage Gear Seeker (vinter 2019). Men jeg havde fornøjelse af at prøve det i efteråret 2018, og jeg er ikke i tvivl om at dette blink kan fange fisk. Jeg fiskede det en smuk efterårsdag med release connectoren, og fik indtrykket af et blink der 1) kaster fænomenalt 2) har en fed gang i vandet under varieret indspinning 3) ser pissegodt ud specielt i ovenstående farve.

Har du også mod på at give Savage Gear Seeker en chance, kan du læse mere om det gennem linket nedenunder.

 

Det var mine bud på fem gennemløbs blink du bør have i dit arsenal. Er der nogle jeg har glemt, eller du mener jeg skal prøve, er du meget velkommen til at smide en kommentar nedenunder.

5 bedste gennemløbere
4 3 votes

One comment on “5 bedste gennemløbere

  • Ole Wenkens , Direct link to comment

    Har du ikke testet ABU MO gennemløber. ABU gav fangstgaranti i 2018 eller pengene tilbage. Den findes i masse farver i 16 og 24 gram udgaver

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close
Fiskegrej udsalg preloader