Havørredfiskeri forår

Blink og havørred rimer nærmest. Jeg tror alle havørredfiskeri er startet med et blink for enden af linen. Det er en skarp påstand, og er den ikke helt skudsikker, er det meget tæt på. Når blink til havørrederne er så udbredt, er det heller ikke mærkeligt at der er mange holdninger til hvad det bedste blink til havørreder er. Jeg påstår ikke at have svaret, og det afhænger i meget høj grad også af hvad tid på året, hvor og hvad tid di fisker efter havørreder, men jeg har igennem mine mange år med havørredfiskeri været stort set alle tænkelige blink til havørred igennem, så jeg har selvfølgelig også min mening.

Vægten på blinket

Først og fremmest vælger jeg mit havørredblink ud fra hvilken stang jeg bruger. Blinket skal helst ikke veje mere end min stang er klassificeret til at kunne klare, men jeg vil helst ikke meget under. F.eks på min Speedmaster 9 fod 7-21 gram foretrækker jeg blink lige under 20 gram. For mig er vægten egentlig ikke så vigtig, da jeg alligevel altid spinner dem hurtigt ind, går de ikke i bunden uanset hvad, og jeg synes heller ikke tungere blink har en mere “kedelig” gang i vandet end de lette. Så jeg vælger altså blink ud fra hvad jeg synes kaster bedst med den fiskestang jeg bruger.

Farven på blinket

Jeg foretrækker at anvende så naturtro blink som muligt. En undtagelse er i de kolde måneder, hvor jeg godt kan tage blink med lidt mere spræl. Her er hvid en sikker vinder. Mange har hvid som deres yndlingsfarve året rundt, og der er ingen tvivl om at det er en kanon farve til blinket. Grunden til at jeg for det meste bruger naturtro farver, er måske når det kommer til stykket, mest for min egen romantiske forestilling om hvad det vil sige at fiske. Nemlig som Uffe Ellemann har sagt: “fiskeri er at møde naturen på en måde man kan være det bekendt” og her synes jeg at naturens egne farver klær naturen bedst.

5 bedste blink til havørred

Det er altid svært at vælge fem blink ud af mange hundrede forskellige havørredblink. Men selvom der findes utroligt mange blink, så minder de fleste om hinanden når det kommer til stykket. Der findes de aflange tobis imitationer, de mere traditionelle allround blink med en bred side og så de mere moderne der er symmetriske uanset hvilken vinkel du ser blinket fra. Og så findes der selvfølgelig også gennemløbsblink, og de blink hvor krogen er fastmonteret, men så er vi også igennem grovsorteringen.

Lad os starte min top fem med at nævne dem der lige akkurat ikke fik en plads. Her skal Mörasilda helt sikkert nævnes. Der findes nok ikke noget blink der gennem tiderne har fanget så mange havørreder som netop dette. Et andet, og meget populært blink til havørred, er gennemløbsblinket Snurrebassen. Det er af nyere dato, og kendetegner sig ved at rotere om sin akse ved spinstop. Mange lystfiskere har dette som deres favoritblink. Et andet blink jeg har en forkærlighed for er hugormen. Jeg kan huske jeg læste om det for langt tid siden, og købte mig et par stykker. De har været fast inventar i min blinkboks lige siden. Det kaster fænomenalt, og har en fed gang i vandet. Sidste nye skud på stammen er Savage Gear Sandeel. Læs mere om den vi linket.

Og nu til det det hele drejer sig om. Mine fem bedste havørredblink.

ABU Toby blink

Ahhh ABU Toby. Hver gang jeg sætter dette blink på, ryger jeg 20 år tilbage i tiden. De karakteristiske takker bagerst på blinket og den letbuede krop, gør dette blink til en æstetisk perle. At det så også fisker fortrinligt, får bare mine høje tanker om blinket til at bryde skyerne. ABU Toby blinket har den fordel at det kan spinnes utroligt langsomt ind, og stadig fiske helt genialt godt. Dette er det eneste blink jeg fisker uden spinstop, og jeg nyder at se den rolige vuggende gang blinket har i vandet. Og fiskene elsker det også. Eneste bagdel ved Toby blinket er at det ikke kaster specielt godt. På trods af det får blinket en flot femteplads på min liste.

ABU Toby 24,95,-

Stripper blinket har igennem de sidste 10 år vundet markant frem herhjemme. Det ramte markedet som noget nær en sensation, og der fandtes ikke den spinnefisker der ikke havde en i deres blinkboks. Hypen er bestemt også velbegrundet. Måske fordi at dette blink til havørred adskiller sig markant fra de fleste andre blink vi har på markedet. Det er i min optik også netop dette blinks fordel. For når intet andet fungerer, kan man altid prøve med en stripper, og ikke så sjældent gør den udslaget. Stripperen var også forgangsblink for farven hvid, som mange i dag har som deres foretrukne farve på blink til havørreder. Stripperen revolutionerede markedet ikke kun ved sin farve, men også med egenskaben at rotere om sin akse ved spinstop – noget mange blink i dag efterligner.

Køb Stripperen 45,-

Kopi 25,-



Salty er ét af de mest naturtro og alsidige blink på markedet. Dette blink kaster som et projektil, og kan fiskes både langsomt og hurtigt. Blinket fåes i mange forskellige farver og størrelser, så man kan efterligne stort set alle “runde” fisk havørreden spiser. De mindre blink imiterer fisk som hundestejler eller kutlinger, mens de større udgaver gør det godt for en stor fed sild. Der er dermed også tale om en vaskeægte storfanger, hvis man vælger de større udgaver af blinket.
Du finder Salty her fra 39 kr.

Køb Salty 39,-



Jeg har masser af gode minder om Sølvpilen. Faktisk er det blinket jeg fik min hidtil største havørred på. Sølvpilen er en gammel dansk kystklassiker. Den efterligner havørredens favorit føde tobisen til perfektion. Den kaster som en pil, deraf navnet påstår nogle, og så fisker den fantastisk ved høj indspinning. Specielt når jeg fisker med sølvpilen, kan jeg godt lide at lave nogle vilde spinstop og ryk i stangen. Det er som oftest efter et af disse vilde ryk og efterfølgende spinstop at havørreden hugger. Efter min smag kan man nærmest ikke overdrive de bevægelser man sender ned til blinket med sin stangspids – så fire it away!

Sølvpilen fra 35,-



Nummer 1 og mit bud på det bedste blink til havørreder er Sømmet. Ud over at have det mest bad-ass navn, har det også givet mig flere havørreder end noget andet blink. Sømmet køber jeg altid som gennemløber, og monteret det med en cirkelkrog. Cirkelkrogen kroger godt, og så får man heller ikke tang og andet skidt der flyder i vandet på krogen nær så ofte som med tre-kroge. Tilbage til blinket. Sømmet er mit favoritblink fordi det opfylder alle de krav jeg stiller til et godt havørredblink. Det kaster som intet andet blink. Nogle gange føles det som om blinket har fået vinger, når det borer sig igennem luften på vej ud mod fiskene. Når jeg spinner det ind, kan jeg nærmest gøre det så hurtigt jeg kan, uden at blinket mister sin optimale gang i vandet. Spinstop fungerer også super godt med sømmet. Jeg er dog mere varsom med spinstop når jeg fisker med et gennemløbsblink, da krogen og blinket mister kontakten til hinanden under spinstoppet. Sømmet fåes også i et utal af farver, men som oftest køber jeg versionen der er afbilledet. Du finder det originale sømmet i alle farvervia knappen nedenunder.

Sømmet til  49,-


Mangler du inspiration til at fange havørreder, kan du læse min guide til havørredfiskeri i forået.

Har denne artikel været nyttig, eller har du forslag til ændringer, vil vi meget gerne høre din mening.

5 bedste blink til havørred
4.7 3 votes

Leave a Comment

Skriv et svar