Fiskegrej

Hos Fang-en-fisk ved vi hvor svært det kan være at finde det rigtige fiskegrej. Derfor vil vi guide dig til at træffe det rigtige valg, og købe det billigste fiskeudstyr på markedet. Klik dig videre i punkterne nedenunder, og find det fiskegrej du står og mangler.

 

Billigt fiskegrej

Køb billigt fiskegrej online og spar tid. Så enkelt kan det siges. Når du køber fiskegrej online får du det leveret direkte til døren, og slipper dermed for at skulle ned i grejbutikken at handle.

De fleste fiskebutikker i dag har en online butik sideløbende med deres fysiske butik, så der er som regel tale om passionerede lystfiskekere der har forstand på at vejlede deres kunder, og som ved lige præcis hvorfor noget fiskegrej der passer til dig, og din fiskesituation. Der er dermed altid god hjælp at hente, hvis beskrivelsen på produktet ikke er fyldestgørende, eller hvis du skulle have andre spørgsmål til dig fiskegrej.

Hvad for noget fiskegrej skal jeg købe?

Afhænging af hvad du skal fiske efter, og hvor du skal fiske efter fiskene, skal du tilpasse dit fiskegrej. Havørredfiskeriet, f.eks., praktiseres både i åer og ved kysten, og ved kysten praktiseres det i mange former.

Når du fisker havørred i åen er det optimale fiskegrej også afhængig af hvor stor åen er. I de helt små åer eller bække, kan du med fordel anvende såkaldt UV grej (ultra let). Fisker du i de mellemstore åer som Vejle eller Kolding å, skal din fiskestang gerne være længere for at kunne fiske ud over brinker og andet ved åens bred. En 9 fods stang er typisk et godt valg.

I de helt store åer som Gudenåen eller Skjern å, skal fiskestangen kunne klare at kaste med forholdvis tunge agn og fight rigtig store fisk, og så duer det altså ikke med en blød 8 fods fiskestang.

På kysten er det vigtigt du tilpasser dit fiskegrej efter hvordan du vil fiske. Foretrækker du at fiske med bombarda, skal du have en stang der er minimum 10 fod for at styre det lange forfang der kræves. Fisker du med blink, behøver dit fiskeudstyr ikke at være så kraftigt, og du kan afhænging af blinket vægt vælge en lettere og korte fiskestang.

Snakker vi fiskehjul, bliver det endnu mere kompliceret. Her skal hjulet nemlig passe til din fiskestang og din fiskesituation. Læs meget mere om det i min guide til fiskehjul.

Fiskegrej kan groft sagt opdeles i to kategorier. Fiskeudstyr til spinnefiskeri og medefiskeri. En fiskestang og fiskehjul til spinnefiskeri kan sagtens anvendes til det meste medefiskeri, men selve fiskegrejet er meget forskelligt.

Fiskegrej til medefiskeri består af ting som flåd, synk, kroge i forskellige størrelser og forfangsmateriale. Til spinnefiskeri er det noget helt andet fiskegrej der skal frem fra fisketasken. Her er det ting som spinnere, blink, woblere og bombarda flåd der anvendes.

Fiskegrej til kysten

Fisker du primært ved kysten skal dit fiskeudstyr formentlig være af den kraftigere slags. Men igen afhænger det i høj grad af hvad du fisker efter, og hvad du fisker med.

Til det klassiske havørredfiskeri skal du gerne have en 9 eller 10 fods stang med en kastevægt på op til 30 gram. En sådan fiskestang vil dække de fleste fiskesituationer med både blink og bombarda. Fiskegrejet kan variere utroligt meget. Der er to primære fiskemetoder til havørreder på kysten. Spinnefiskeri med blink og spinnefiskeri med bombarda flåd.

Fisker du med blink, skal du selvsagt have blink i din fiskeboks. Her kan du med fordel vælge en del forskellige slags i forskellige størrelser og farver for at dække enhver fiskesituation. Udover blinkene skal du også have nogle svirvler, kroge, perler og eventuelt blinklås.

Fisker du med bombarda skal din fiskeboks indholde fluer, perler, svirvler, forfangsmateriale i fluocarbon og selvfølgelig bombardaflåd.

Havørreder er dog ikke det eneste man fisker efter ved kysten. En anden populær fisk er fladfisken der kræver noget helt andet grej. Da fladfisken lever på bunden, er det her man skal placere sin madding.

Det gør man med såkaldte fladfiskeforfang der typisk består af to kroge og et stykke synk tungt nok til at holde din agn fikseret på bunden. Vil du tage dit faldfiskefiskeri til det næste niveau, skal du købe nogle af de mere moderne forfang der udover to kroge består af en række perler og andre iøjnefaldende remedier fladfisken elsker.

Modsat det klassiske fladfiskeforfang, fiskes de moderne mere aktivt. Derfor er det heller ikke nødvendigt med et stort synk, men derimod et blink hvor du tager krogen af. Nu kan du fiske hele forfanget langsomt henover bunden, uden blinket hænger sig fast, og aktivt opsøge fladfisken. Fiskestangen og hjulet til fladfisk må gerne være i den kraftige ende.

Torsk skal også nævnes, og her skal du igen bruge noget helt andet fiskegrej. Fiskegrej til torsk fra kysten er forholdsvist tunge kastepirke på den gode side af 30 gram der bumbes henover bunden hvor torsken opholder sig. Til så tungt fiskeri, skal der selvfølgelig kraftigt fiskeudstyr til, så en fiskestang med en kastevægt på den gode side af 40 gram og et tilsvarende kraftigt hjul er nødvendigt.

Fiskegrej put and take

Put and take fiskeri bliver mere og mere populært herhjemme og af gode grunde. Fiskesøerne bliver hele tiden bedre, og der er som oftest meget andet at give sig til end at fiske ved en put and take sø – perfekt for familieudflugten.

I takt med at put and take fiskeri er blevet mere populært, bliver der også gjort mange fremskridt indenfor fiskegrej til put and take fiskeri. Den absolutte mest anvendte agn i put and take søerne er power bait. Power bait kan købes i et utal af farver og smagsvarianter, kan fiskes på alle tænkelige måder, og så er det holdbart. Et glas power bait holder til rigtig mange fisketure, og er dermed også en økonomisk god løsning.

Fiskestang og hjul til put and take

Fiskestængerne man anvender i put and take søerne spænder fra micro UL stænger til lange stænger til bombarda fiskeriet. Vil du gerne have en god all-round fiskestang til put and take søerne, anbefaler jeg en 9 fods spinnestang med kastevægt op fra 7-25 gram. Med sådan en stang er du godt dækket ind, og kan både fiske på bunden med power bait, power bait og bombarda, små spinnere og blink og flåd med orm eller powerbait.

Hjulet skal først og fremmest passe til fiskestangen. Så vælger du en 9 fods stang, skal du have et hjul omkring str 2500. Der er et andet og utroligt vigtigt stykke fiskegrej til put and take og det er fiskelinen. Fiskene i søerne bliver præsenteret for tusindvis af agn hver eneste dag, så der skal lidt til at overliste dem. Og her er det utroligt vigtigt med en meget tynd fiskeline. Jeg anvender selv en 0,12 mm fireline, med en spids af 0.16 fluo carbon. Med denne opsætning opnår du meget lange kast, god kontakt til fisken og en elegant præsentation af din agn uden at fisken ser linen.

I artiklen om fiskegrej til put and take kommer jeg med flere tips og konkrete forslag til hvilken stang og fiskehjul jeg vil anbefale.

Endeagn til put and take

Jeg kan godt lide at fiske med små blink i P&T søen. Jeg fisker dem så langsomt som muligt. En sikker vinder er også bombarda og powerbait. Den fiskes med et intermediate flåd, forfang svarende til en stanglængde og en lille trekrog med powerbait. På visse dag er små spinnere sagen. De små vibrationer spinneren udsender, kan ofte gøre udslaget på succes og fiasko.

Fiskegrej
Hvad synes du