Man kan roligt sige at bombarda flåd har revolutioneret det danske kystfiskeri. Før bombarda flåddet blev alment kendt herhjemme, fiskede man, hvis man ville fiske flue på spinnestang, med et bobleflåd. Og jeg skal da lige love for at der er mange der er glade for at de dage er ovre. Et bombarda flåd kaster LANGT bedre, længere og giver mindre linekludder. Derudover er det meget mere holdbaret end de gammeldags bobleflåd der kort fortalt var en tynd plastic bobel man fyldte med vand. Det nymoderne bobleflåd, derimod, er som oftest en massiv aflang kugle der skærer sig igennem luften og sagtens kan holde til at ramme en sten eller skrabe den henover muslingebanker. 

     

    Bombarda flåddet giver dig uanede muligheder som lystfisker. Idet bombardaflåddet i sig selv udgør kastevægten, kan du fiske med agn der ingenting vejer. Du kan fiske med flue, hvilket førhen var forbehold fluefiskere med dyrt grej og forfinede teknikker der var svære at tilegne sig, du kan fiske med mini blink specielt designet til bombarda flåd, og i samme duer, bliver der for tiden også udviklet masser af kunstige agn i plastic der perfekt imiterer småfisk, rejer og andet på fiskene menukort. Kort fortalt giver bombarda fiskeri dig masser af de samme muligheder som fluefiskeren, men med bombarda har du den fordel at du kan kaste meget længere end fluefiskeren. Dermed kan du med spinnestangen fiske med fluer der imiterer rejer, tanglopper eller andet småkravl, som på visse dage er lige præcis det havørreden, eller andre fisk, vil have. 

    Bombarda flåd – flydende, intermediate eller synkende

    Bombarda flåd kommer i tre forskellige versioner. Flydende, intermediate og synkende. Det flydende ligger sig helt oven på vandoverfladen, og trækker en tydelig bølge efter sig. Intermediate bombarda flåddet, der også er det mest anvendte herhjemme, er et langsom synkende bombarda. Det ligger sig typisk lidt under vandoverfladen og egner sig derfor specielt godt til fiskeri på forholdsvist lavt vand, hvor man ønsker at flåddet skal lave så lidt støj i overfladen som muligt, men samtidig heller ikke gå så dybt at det sætter sig fast i bunden – ikke så underligt at 9/10 havørredfiskeri fisker med intermediate bombarda. Det synkende bombarda flåd anvendes primært på dybere vand, hvor man ønsker at komme ned i vandsøjlen. 

    Bombarda rig

    Der findes næsten ligeså mange måder at rigge et bombarda flåd til på, som der findes bombarda fiskere. Helt grundlæggende er der dog en række fællesnævnere som går igen hos de fleste. Man skal altid huske at sætte en perle mellem bombarda flåddet og svirvelen der forbinder hovedlinen, der går ud til stangen og hjulet med forfangslinen hvori din flue eller hvad du fisker med er bundet. Grunden til at perlen er vigtig, er at bombarda flåddet under kastet og til dels under indspinningen vil banke på imod svirvlen og dermed langsomt, men sikker, slide linen og knuden op. Det kan godt være at du har fisket med bombarda uden perle mange gange, uden at have haft problemer, men jeg kan skrive under på at fisker du mange timer, vil linen til sidst være så mør at den knækker under kastet, og så er der ikke meget at gøre ud over at rigge til forfra. Perlen skaber derimod et lille hulrum der beskytter knuden imod bombarda flåddet, og knækker linen, er det i hvert fald ikke fordi linen er blevet slidt over af bombardaet. 

     

    bombarda rig

     

    Bombarda teknik

    Bombarda med flue, miniblink eller levende agn

    Fiskegrej til bombarda

    Fiskestang

    Fiskeline

    Svirvl og perler

    Bombarda stick

    Knuder

    Tilbehør

    Tags:

    Sponsor

    ads

    You May Also Like

    Black Friday fiskegrej tilbud

    Man kan synes om Black Friday hvad man vil, men man kan ikke komme ...

    Hornfisk

    Sæson: Hornfiskesæsonen starter i slut april og løber til start juni. I dette tidsrum forekommer ...

    Fiskegrej udsalg preloader